Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB Dj 96 i 3D Forberedelse. (Generelt)

af Steff, 5/5 2016, 16:04 (2916 dage siden) @ Søren Hermansen

Go´eftermiddag!

Jeg har to tegninger, jeg har fremstillet til eventuel bogbrug, den ene som lokomotivet oprindeligt så ud og det anden, efter den noget kraftige ombygning til en rangermaskine.
Jeg har IKKE kunne finde de ombyggede tegninger i arkivet på DJM, men det KAN være at den/de gemmer sig under en anden betegnelse. Men HVIS de er der og skal findes, så er det muligvis ugers arbejde med at lukke samtlige filer op. Så jeg håber du kan anvende mine tegninger.
Lidt forklaring. De to indstregede med rødt på dine billeder er – den på kedlen – lyddæmperen over vakuumejektoren. En tegning findes i ”Damplokomotivet og dets anvendelse”, planer. Det andet er Vakuumbremse cylindrene, der er monteret helt fremme på Bufferplanken. Hvis du se på min tegning kan du ane stempeltrækstangen, der går ned til bremsetøjet under maskinen.
Det lidt svære er vandkasserne på den ombyggede maskine. Det er faktisk genbrug. Man tog den oprindelige tender, og tog den af rammen. Herefter ”adskilte/delte” man vandkassen med loftet, så man havde de to sider. ”Indvendigt” byggede man så plader på så man havde to separate vandkasser. Der blev så monteret en vandkasse – med den oprindelige ende mod førerhuset, igen mod det nye førerhus, på hver side af dette. Der er en kraftig runding her, men det kan jo ses på billederne.
God fornøjelse, håber vi må se resultatet, tror faktisk det er første gang jeg hører om en der vil bygge DJ i model.

[image]

[image]

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak