Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Nyt overkørselsanlæg på Amagerbanen (Jernbanen i dag)

af andersj, Aalborg, 7/5 2016, 19:49 (2919 dage siden) @ peter kristensen

[image]

Amagerbanens Venner har fået tilladelse af Københavns Kommune til at etablere et overkørselsanlæg over den krydsende gang og cykelsti ved Kløvermarken

En god nyhed, som betyder, at begge nedlagte jernbanespor på hver 500m nu endelig kan genforenes, men udfordringen med at bygge det og finansiere det kan ikke klares uden hjælp og rådgivning udefra. Derfor søger Amagerbanens Venner forslag til hvordan det kan bygges og finansieres. Signaler og skilte har Amagerbanen fået foræret og brugte skinner kan hentes fra en af de nærliggende gamle sidespor. Den 2. november 2015 var borgmester Morten Kabell fra Københavns Kommune Teknik og Miljø på besøg på Amagerbanen for at drøfte overkørselsanlægget og fik i den forbindelse en tur på en af skinnecyklerne. Alle er velkommen til at tage aktiv del i Amagerbanens Venners byggeprojekt og kommende sommeraktiviteter. Datoer for kommende arrangementer er under planlægning og vil snart offentliggøres på hjemmesiden

Umiddelbart ser jeg et par udfordringer, men jeg er slet ikke inde i lovgivningen på området:
Er i sikker på at i ikke også skal have tilladelse fra andre myndigheder (som fx. Politiet eller Trafikstyrelsen) for at kunne opstille færdselstavler?
Hvordan vil overkørslen fungere? Med akseltællere, eller manuelt? Skal der ikke også opstilles uordensignal?

Jeg vil sige at det ud fra tegningen virker som en overkørsel med høj risiko for uheld. Jeg ville anbefale spærrebomme for cykelstien sammen med denne færdselstavle.

Brug overstående eller lad være. Det er blot ærgerligt hvis der bliver brugt midler på noget "ulovligt" eller at et evt. uheld får konsekvenser for tilladelsen til at køre med skinnecykler.

--
Mvh Anders


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak