Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Elektrificeringen på TIB 29 (Generelt)

af Jens V, 16/6 2016, 14:48 (2876 dage siden)

Det er ved at være absolut sidste udkald, hvis man vil fotografere mellem Lunderskov og Esbjerg, uden at køreledningsmaster m.v. ødelægger den gode stemning... :-)

Fra en grå dag (i dag) kommer her nogle nedslag på strækningen, som illustrerer fremdriften.

I Vejen sagde man (nok mest af hensyn til lokalpolitikerne), da man nedlagde vigesporet, at perron og trace blev liggende, så det kunne bruges igen, hvis behovet opstod. Nå ja, nu bliver det da højst smalspor...

[image]

Lige vest for Vejen er der master i begge hovedspor. Ellers ser det ud til, at man de fleste steder på fri bane i øvrigt er kommet længst i 2. hsp.

[image]

I Brørup placeres masterne tilsyneladende parvist mellem sporene. Det ene fundament er konsekvent placeret lidt højere end det andet, og 2. hsp. ligger da også en anelse højere end 1. Ikke alle nedramninger er åbenbart gået lige godt.

[image]

Mod vest er der master i 1. hsp.

[image]

Holsted har foreløbig ingen master omkring perronerne, men de nærmer sig fra øst, hvor en køreledningstrolje mod Vejen møder en MG.

[image]

Mod vest skal man passere U-signalet, inden der kommer master igen. Fundamenterne ligger spredt med løs hånd langs sporene.

[image]

Gørding har p.t. heller ikke master - eller nedrammede fundamenter - omkring perronerne.

[image]

...men de findes i 2. hsp. mod øst.

[image]

I Bramming (ingen billeder i dag) er ingen master rejst, men man er så småt i gang med at nedramme fundamenter.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak