Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DEVA LJ M1 1921 (Generelt)

af Steff, 5/7 2016, 19:39 (2853 dage siden) @ arne jørgensen

Go´aften til alle

Var på nostalgitur til Maribo-Bandholm i dag tirsdag sammen med min bror, ville gerne se og opleve den gamle dame LJ M1. Vi havde et absolut pænt (og næsten rent) forhold, på trods af vi sov sammen i sidste halvdel af 1960´erne. Så det må vel siges, at jeg var ”kuvøse-guf” før end udtrykket blev kendt og anvendt.
Nå, det blev jo annonceret at LJ M1 skulle ud og trække i dag og DET måtte jeg opleve. Så afsted til Bandholm.

Øv, den gamle dame var blevet sur, selvom morgenen var startet godt. Så med næsten stor sikkerhed brændte hun en sikring af, fordi hun i den høje alder nok ikke kunne klare en mulig overladning, i bare spænding for at komme til Bandholm og hilse på sin gamle ”sovekammerat”, tror jeg;-).
I huj og hast blev kanariefuglen (LJ M8) rigget til og sat på toget og afgang minus ikke så meget.

Men det positive var så alligevel OGSÅ bekendtskab med en gammel kending i Bandholm, da netop en LJ kanariefugle var en af de maskiner, der netop i sidste halvdel af 1960´erne blev brugt til indøvelse (på LJ) af alt det privatbane sikkerhedsstof efter endt prøveaflæggelse. STOR OMVÆLTNING, hvis I lover ikke at sige noget, var det første jeg lærte, at bruge en træklods i ”dødmanden”, når der skulle rangeres. Det gjorde det noget nemmere, men si´ det ikke til nogen, ok? (tiderne VAR anderledes, man røg på maskinen og EN frokostøl til frokost var der sikkert også mulighed for).

En skøn dag med nogle fantastisk dedikerede MBJ´er (tak for i dag:-) :-) ), det blev også til lidt ”ka´ du huske……).

Herunder dagens to hovedpersoner, hvoraf den gamle dame kun lige så ud af porten. Det KUNNE jo blive regnvejr, ikke sandt? Og det BLEV det!!

[image]
Mon det bliver regnvejr?

[image]
Når man ser farverne, kan man godt forstå at de fik kælenavnet "Kanariefuglene".

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Så nu bliver jeg jo nødt til at igen tage til MBJ, HVIS ellers den gamle dame arter sig, alt ialt positivt.
NB, NB: LJ M 1 blev anvendt af nogle af os yngre som overnatningssted, når der var tjeneste i Maribo.

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

DSB MY1112Svenska-lok
Ambulancetoget holder klar
Ambulancetoget holder klar

Denne artikel stammer fra bogen ´Eventyret om Jernbanen´ af J. Fr. Lawaetz, Jespersen og Pios Forlag 1935. Den handler om, hvad der sker når alarmen lyder over Godsbanegården og hjælpetoget rykker ud med hjælpevogne, redningsvogne og ambulancevogne.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak