Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

CMC Sydhavnen (Generelt)

af Niels Bak, 14/10 2016, 19:13 (2762 dage siden) @ LasseG

Tak. Den var ny for mig.

Mit svar til Henrik gik dog mest på, at det ikke var droppet at føre metroen videre fra Orientkaj, og som jeg skriver, så var der heller ikke besluttet noget endnu. Som jeg nævner er der ikke tilladelser (og åbenbart heller ikke lovgrundlag) til opfyldningen, der ligger til grund for den oprindelige plan, og det kunne ændre tingene.

Det har byrådet så åbenbart gjort nu, måske i erkendelse af, at så stor en opfyldning kunne være svær at få tilladelse til. Men de har altså ikke droppet planerne om at forlænge metroen, og det ville også have været en overraskelse, da den mere eller mindre er forudsætningen for så tæt en bebyggelse, som man planlægger. Jeg ville dog ikke blive meget overrasket, hvis planerne ender med at blive ændret igen, inden den endelige udformning er på plads.

Lige netop den opfyldning, der er lavet allerede til krydstogtskajen er for øvrigt den eneste del af udbygningen, der indtil nu ikke har fulgt den oprindelige masterplan. I den skulle der have været en gennemsejling/kanal langs den gamle nordkant, men der blev i stedet fyldt jord i kanalen og opfyldningen er noget mindre end i planen... Jeg ved ikke om man overhovedet søgte en tilladelse til en opfyldning, som fulgte den oprindelige plan, men jeg tror det ikke (arkitekter er vildere med de der kanaler end By og Havn, der skal betale, så jeg tror blot de søgte om det de skulle bruge til deres krydstogtsterminal og ny containerkaj). Så at den yderste del af projektet havde fået ændret rammerne har egentlig været tydeligt i et stykke tid. Nu følger metroplanerne så med.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak