Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB har planer om at overdække banegraven ved Vesterport st (Generelt)

af LHJ, 1/2 2017, 22:13 (2641 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Men er Vesterport station fredet eller ej? Hvis der er noget som der bør tages hensyn til er det vel at den lille arkitektonisk fine stationsbygning kan inpasses i et byggeri og ikke det grimme Palads-teater. Det burde faktisk kunne lade sig gøre, hvis politikere mm er opmærksomme.


Vesterport station er ikke fredet, og der er på grund af utallige ombygninger heller ikke meget tilbage af bygningens oprindelige arkitektoniske udtryk tilbage, til at den er bevarings- endsige fredningsværdig. Den er en betonskal med totalt udskiftet indmad. Prøver man at "indpasse" den i et byggeri, er jeg ret sikker på, at resultatet bliver mangefold værre end det mislykkede forsøg på at indpasse Frihavnsstationen i det omkringliggende nybyggeri.

Enig mht. Vesterport - den er forsøgt fredet, men dels modsatte DSB sig på det kraftigste, dels er der, som anført ovenfor, ikke megen substans at frede. Bevares, af eksempelvis Roskilde station er der bestemt heller ikke meget tilbage indvendigt, men her "tæller" historien nok mere. Det er bekymrende, at der i disse år affredes bygninger på stribe, fordi der ikke er passet godt nok på disses indre ...

Mht. Frihavnsstationen er problemet vel ikke "mislykkede forsøg på at indpasse" den, men snarere, at man slet ikke har forsøgt at indpasse den. Den er blot "læsset af" et sted, hvor den forventedes at ville stå mindst muligt i vejen. Resultatet er mildt sag uskønt; de omgivende bygninger skæmmer den kønne og pittoreske lille færgestation - og omvendt misklæder bygningen den samlede bebyggelse. Måske burde nogen erkende fadæsen og lade bygningen forsvinde fra jordens overflade som endnu et bevis på, at gode viljer ikke altid er nok.

vh
LH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak