Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Lokaltogs afventningspolitik i Hillerød (Generelt)

af Jørgen Pagh Jensen, 3/2 2017, 19:41 (2639 dage siden)

Ikke alle synes, at det er specielt interessant eller nørdet nok at høre om de forringede forbindelser mellem S-tog og Lokaltog i Hillerød efter den nye S-togskøreplan. Men nogle gør vel - for det siger jo et eller andet om, hvordan den offentlige trafik faktisk fungerer for passagererne.

I hvert fald har Lokaltog nu indset det uholdbare i, at S-tog fra København om aftenen ankommer f.eks. i minuttal 54, og Lokaltog kører i minuttal 53.
Men Lokaltog har faktisk fundet en slags løsning:

Dato: 30-01-2017, kl. 11:36
Afventning af ankomster i Hillerød
 
Efter fastlæggelse af ny køreplan for 2017 på Lokaltogs strækninger i Nordsjælland, har DSB med kort varsel valgt at foretage markante ændringer i S-togs køreplan.
Det betyder desværre, at forbindelserne i Hillerød mellem S-tog og Lokaltog ikke er optimale.
Indtil det er muligt at tilpasse køreplanerne for Lokaltogene, har Lokaltog derfor af hensyn til vores kunder valgt at indføre en afventningspolitik for forbindelserne i Hillerød.

(Se selv Lokaltogs hjemmeside for flere detaljer)
http://www.lokalbanen.dk/media/78622/Afventninger-Hilleroed-januar-2017.pdf

Ved nogen, hvordan dette fungerer i praksis? Hvor meget forsinkes de krydsende tog? Afventer tilsluttende busser også afventende Lokaltog?
Rejseplanen er ikke opdateret med denne lidt ukonventionelle løsning.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak