Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Pudsige spornavne - Hornslet

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 14/3 2011, 05:14 (4793 dage siden) @ AL

Omkring 1981-1982 var jeg togbetjent i Aarhus. Det var inden Aarhus Nærbanes togførere blev erstattet af togrevisorer. Visse af togene vendte i Hornslet og visse af togene vendte i Grenaa.

Et enkelt af togene, der vendte i Hornslet, blev om aftenen rangeret over på sidesporet "Frandsen", således at der kunne krydses med et godstog og et andet persontog. Jeg husker ikke, om det var togføreren eller lokomotivføreren, der var rangerleder. Jeg var selv på det sidste togførerhold, der blev indøvet i rangering (det skete i øvrigt på Helgoland i slutningen af 1980 eller starten af 1981) og det er derfor muligt, at jeg selv var rangerleder den aften i Hornslet; men jeg husker det ikke.

Jeg kan ikke huske om det staves "Frandsen" eller "Fransen". Som jeg husker det, havde sidesporet navn efter det købmandsfirma (?), som ejede sporet. Jeg tror, at der var tale om et privat sidespor. Sidesporet har sin egen "sag" i 2. distrikts arkiv (TTDSB100), der er afleveret til Landsarkivet for Nørrejylland i Viborg og det er ikke mange dage siden, at jeg "bladrede" forbi netop denne "sag".

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak