I øvrigt.
Hvad er det for signalsystem, der skal køres efter.

.
Det spørgsmål er stadig ikke besvaret. Bevares, det bliver BOSTRAB på "sporvognsstrækningerne" men hvilket regelsæt skal anvendes på de egentlige jernbanestrækninger?
Letbanen har dog lettet låget en smule her: http://www.letbanen.dk/2223.aspx

Letbanen får sine egen Trafikale Sikkerheds Forskrifter (TSF) der giver grundlaget for trafikafviklingen. Og dertil en mængde andre dokumenter, da man jo ikke kan drive eller køre jernbanetrafik i Danmark uden store mængder af regler, normer osv osv. (hvem sagde "papirløst samfund"?). Regelsættet dækker hele Aarhus Letbanes infrastruktur, opdelt efter tracé-typen:
- Eget tracé = de "gamle" jernbanestrækninger
- Særligt tracé = adskilt trafik , eksempelvis Randersvej
- Delt tracé = hvor der er blandet trafik, som pt. er havneområdet

Det er BOStrab, der er grundlaget på "by-delen" ("Særligt tracé", f. eks. Randersvej og "Delt trace"
f. eks. havnen). Her køres der som udgangspunkt på sigt, med Dækningssignaler ved sporskifter og ellers på Letbanesignaler i lyskryds med gadesignalanlæg.

Dækningssignalet viser sporskiftets/-ernes stilling, når der er fastlagt en rute hen igennem sporskiftet og dette har kontrol. Ellers vises "Stop" (hvidt kryds). Signalet kan kombineres med et Letbanesignal (hvilket sker ved Nørreport/Kystvejen-krydset).

Uden for "bybanen", dvs. de "gamle" strækninger til Odder og Grenå køres der med linjeblok og signaler på traditionelvis, idet dog signalgivningen er simplificeret, og den er understøttet af et ATP-system (visse komponenter er ETCS-komponenter; og nej, lad nu være at tænke DSB/BDK ATP, dette system kan meget mere). Hovedsignalerne kan vise Stop (rødt lys), "Kør (i afvigende gren)" (gul nedadpegende trekantet lys) og "Kør (i ret gren)" (grønt lys).

MVH Jan