Ved du hvad, det er uklart, derfor bryder jeg mig heller ikke selv om ordet "ekspert" og satte mig selv i " ".

Men et forsøg på at svare:
1) man skal være kendt af museet og museet skal fornemme at man kan tilføre viden som historikere (cand, mag, phD mv i historie) ikke ellers kan fremskaffe.
2) man skal kunne formulere sin viden så historikere kan forstå det (intet nedsættende i dette, men kort sagt, "man skal kunne forstå hinanden").
3) man skal kunne levere uhildet viden, dvs faktuelle oplysninger, ej indblandet personlige holdninger.
4) skal tilføre legitimitet

Men i den slags er det ofte at organisationer misforstår eksperters og konsulenters rolle. Organisationer benytter ofte eksperter til at legitimere allerede trufne beslutninger - tit med katastrofale konsekvenser. Kort sagt man lytter ikke, men det ser godt ud ud at man har drukket kaffe og når der er tale om betalte konsulenter at der er en post i regnskabet på den slags udgifter.

Det er derfor at jeg skriver om proces, intention og handling.