Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Efterlysning besættelsen afsporing - 2 sabotager (Generelt)

af Asger Christiansen, 9/1 2018, 18:50 (2299 dage siden) @ Michael Julsrud

I fjor udkom en bog med titlen "Vendsyssel under Besættelsen" af Pernille Pedersen. I et afsnit om jernbanesabotager kan man på henholdsvis side 417 og side 423 læse følgende (der er ingen fotos):

Den 9. november 1944
På strækningen Understed/Dybvad til Frederikshavn sprængtes på privatbanen. Et lokomotiv og 3 vogne væltede af sporet. Godstoget var en tysk transport og en del af troppebevægelsen "TIRPITZ".

Den 3. marts 1945 kl. 08.45
På privatbanen mellem Sæby og Volstrup var der 8 sprængninger, og en togvogn væltede foran en anden tysk togtransport. General Lindemann, de tyske troppers øverstkommanderende i Danmark, var på en af sine inspektionsture rundt til tropperne i Danmark og var nu i Sæby, hvor toget blev forhindret i at fortsætte til Skagen, da et tidligere tog blev afsporet.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak