Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Mulighed for kanaladgang til passagertog (Generelt)

af mpp, 16/8 2018, 09:58 (2089 dage siden) @ MistaP

Der er en udfordring i forhold til at de forskellige regionale trafiksselskaber har et monopol på trafikken mellem deres område og naboerne. Det er derfor at man kan køre med Flixbus mellem København og Fyn/Jylland, men f.x. ikke kan køre mellem Kolding og Esbjerg eller Vejle og Randers med Flixbus.

Der er i princippet ikke noget til hinder for at leje sig ind og køre mellem København og Aarhus (jeg kender dog ikke de præcise regler), men det er immervæk lidt sværere når man i modsætning til konkurrenten (DSB) ikke kan tilbyde delrejser.

Jeg tror dog at både EUs 4. jernbanepakke og en eventuel principiel sag om lige adgang til markedet kunne ændre reglerne, så der bliver mere konkurrence mellem trafikselskaberne. Konsekvensen ville nok være at de mest profitable ruter ville gå meget ned i pris og at trafikselskaberne skulle have et ordentligt skud støtte for at køre de mindre profitable ruter – i modsætning til nu hvor de populære ruter krydssubsidierer de mindre populære ruter.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak