Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Frederikssundbanerenoveringen (Generelt)

af Erik H, Frederikssund, 17/8 2018, 21:47 (2081 dage siden) @ Peer

Her en endnu nogle friske billeder taget ved Bjergvejen hvor Frederikssund omformerstation er beliggende (gammel overskæring 104) i km 39.4.
Overskæringen blev lukket i 2001, i forbindelse med anlæggelsen af dobbeltsporet, og blev erstattet af en cykel- og gangtunnel.

Vedrørende billederne kan det bemærkes at man endnu ikke har fået stoppet sporet, da der endnu lægger skærver op omkring skinnerene. HKT-kablerne ser dog ud til, til dels at være lagt ud, men endnu mangler der nogle detaljer.

[image]
Sporet set i sydøstlig retning - bemærk HKT-kablerne

[image]
Sporet set i nordvestlig retning

[image]
Bemærk "bunken/forhøjningen" af skærver.

Hvad angår beboernes problemer omkring det gamle Oppe Sundby Trinbræt, så virker det lidt som en mindre overdrivelse. Jeg bor selv lige ud til banen cirka 700 meter før Frederikssund Station, og kan udmærket huske hvordan der blev kørt med store lastbiler og entreprenørmaskiner i sommeren 2001. Der kan man tale om, at det støvede og ikke mindst larmede. Der blev kørt materialer til byggepladsen fundamenter til køreledningsmaster, cementsten til støttevægge ud mod banen samt blev der kørt jord, fjernede buske og træer væk. Det var på en noget større strækning end ved det gamle Oppe Sundby Trinbræt. Se nedenstående foto:

[image]

Med venlig hilsen
Erik H

--
Erik H
[image] [image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Københavns Frihavns-Aktieselskab
Københavns Frihavns-Aktieselskab

Historien om Københavns Frihavn med fokus på det rullende materiel fra 2-koblede damplokomotiver over Triangel traktorer til tidligere DSB MH rangerlokomotiver. I artiklen er der endvidere links til mange billeder af materiellet.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak