Kære Morten!
Ja, det er jo ikke sådan med de ”kendte” forkortelser, hvis man ikke lige bevæger sig i de kredse, der beskæftiger sig med "kogende vand". Skal efter bedste evne give en kort og forhåbentlig letforståelig forklaring på de tre slags revisioner eller reparationer.

Som du kan se af tidligere svar og bemærkninger, skulle et damplokomotiv gennemføre nogle interval/kilometer bestemte eftersyn eller revisioner.

Disse var:

Stor = S, Lille= L og Nul=0.

Stor reparation/eftersyn/revision normalt 4 – 6 års mellemrum, se tidligere bemærkninger.

Ved den store revision/eftersyn blev lokomotivet i bogstaveligste forstand splittet ad i alle hoveddelene, ramme, kedel og tender og igen i deres respektive underdeledele, kedel- og overhederrør, støttebolte, hjul, balancer, fjedre o.s.v. Alle delene blev afrenset (kogt eller afpudset/slebet) for at kunne konstatere uregelmæssigheder, brud, slidtage mv. Ved uregelmæssigheder, blev delene enten reparerede eller udskiftet. Når lokomotivet igen var blevet samlet, blev det fuldstændigt genopmalet, prøvekørt og afgivet til driften. Den dato lokomotivet udgik fra værkstedet blev påført lokomotivet, normalt forrest på barrierepladen/fodpladen f.eks. ”Rev: CvK 10/2-1955”. Men der kunne være forskelligheder. Et S eftersyn kunne tage op til flere måneder.

Lille eftersyn fandt normalt sted mellem to S eftersyn og bl.a. blev kedlen afløftet. Men adskillelsen var af mindre omfang og tid anvendt derfor mindre.

Alle andre reparationer mellem S og L blev normalt betegnet som en 0 reparation. Også selvom lokomotivet måske havde været ude for et uheld eller skulle have indbygget f. eks. trykluftbremser eller andet.

Ud over disse eftersyn, skulle der jf. politivedtægterne foretages andre eftersyn, stangeftersyn, bremseeftersyn, kedeleftersyn m.v. Alle disse var af mere sikkerhedsmæssig karakter lige som vores dages bileftersyn hvert 2/4 år.

Håber det gav en brugbar forklaring. Men der er sikkert et og andet jeg lige har glemt.