Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Banehus ved Skaungaard Mose Sidespor (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 17/1 2012, 23:17 (4502 dage siden) @ Svend Aage

Huset er vist på Banedanmarks ejendomskort Langaa-Viborg plan XV med en fodnote fra 1914, som oplyser at arealet er erhvervet til et banevogterhus.

Jeg var i ca. 1999 med til skelafsætningen i forbindelse med delingen mellem DSB og Banestyrelsen, og undrede mig meget over årsagen til, at der lå et hus netop der. Til formiddagskaffen en fredag i Fredericia kom jeg til at sidde ved siden af S. A. Guldvang, og spurgte, om han kendte noget til husets forhistorie.

Nogle dage senere kunne SAG så oplyse, at der var tale om en bolig til en "sporskifter", idet der først i 1900-tallet havde været et sidespor på fri strækning, hvorfra der blev læsset og afsendt vogne med tørv. Efter fjernelse af sidesporet har huset været udlejet som bolig, men stod tomt og var i temmelig ringe stand ved delingen.


Mvh
Svend Aage

Der er sandsynligvis tale om Skaungaard Mose Sidespor (forkortelse "Mo"), der er medtaget i Morten Flindt Larsen: "De Danske Statsbaner Stednavneforkortelser" uden årstalsangivelse.

Sidesporet er ikke med i 1922-udgaven af Ordresamlingen serie E, hvorfor det må formodes at være nedlagt inden 1922.

Bestyreren af mosen hed i øvrigt H. Hansen og fik i 1875 5-årig eneretsbevilling "til at forfærdige Kjøretøier af den af ham angivne Gonstruction til Kjørsel paa blød Grund ved Hjælp af en saakaldet Skøite i en Kjæde uden Ende." Kilde: http://www.archive.org/stream/maanedskrift01indugoog/maanedskrift01indugoog_djvu.txt

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak