Efter hvad jeg kan udlede af svaret, er du selv lokomotivfører.
Jeg kan godt forestille mig, at det "glimt" forfølger én lokomotivfører, både dag og nat, resten af hans/hendes liv.

Jeg selv er bare "tognørd". Men mange gange når jeg har stået på en perron eller en bro, for at filme et tog, ja så står jeg altid et godt stykke til siden, men prøver samtidig på at lokomotivføreren kan se mig på lang afstand, ligeledes hvis jeg står på en bro for at filme, så står jeg aldrig lige over sporet, for jeg ved jo ikke om den pøgældende lokomotivfører har været ude for selvmorder, og hvis han/hun forhånbentligt ikke har, så vil det alligevel nok ligge i baghovedet.

Mvh.
Erik H