Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

19 selvmordsforsøg (Jernbanen i dag)

af Hedegaard, 12/3 2012, 16:24 (4430 dage siden) @ Tommy Nilsson

Min bror har haft 4 personspåkørsler i sin tid hos DSB S-Tog fra 1996 til nu, hvoraf 2 af dem var fatale.
Derudover var han også den lokomotivfører, som torpederede en hest ved Birkerød for nogle år siden, hvilket han dog senere har beskrevet som en smule humoristisk. Især fordi han over højtalerne råbte "Der kommer en hest!", så folk ikke skulle tro at det var en person de ramte.

Første gang han påkørte en person, var han sygemeldt i lang tid, men efterhånden har han prøvet at vende sig til det.
Det værste man overhovedet kan gøre i sådan en situation er, at kigge selvmorderen i øjnene. Fordi man kan sagtens nå at se hvad der løber gennem hovedet på folk, og i flere tilfælde fortryder de deres handling lige inden toget rammer.
Som en af hans kollegaer også har udtalt:

"Dem som virkelig gerne vil dø, har man som regel ikke ondt af, og kan godt overleve med forskrækkelsen. Men når du knalder ind i en person som pludselig ikke vil dø alligevel, SÅ føler du dig virkelig som en morder"


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak