Bureaukratiet er bestemt ikke blevet mindre af at jernbanedriften er lagt ud på mange flere hænder/organisationer (det gode er at holder en lang række medarbejdere beskæftiget med at kontrollere hinanden og indgå kontrakter - DJØF er sikkert himmelhenrykte), men det kunne være interessant at høre, hvilke "åndsvage/forvirrede regler og paragraffer" der specielt tænkes på.

At ethvert uheld, afsporing eller sammenstød skal indberettes til havarikommisionen, ser jeg som spild af tid.
Et MR togsæt der _triller_ tilbage i et Arriva togsæt på Aarhus H ser jeg kun som en årsag til at kræve erstatning fra det private Arriva til det statslige DSB. Der skete skader på Arriva togsættets kobling, ja, men Arrivas mand ventede altså ikke på havarikommisionen. Han tøffede til Skjern med sine passagerer, og indberettede skaden senere, når folk ikke lige skulle stå og vente på det. Hvorfor kan den slags ikke ske i København? Var der to lokomotivførere der var bange for at blive afskediget, fordi det skete et sted hvor bureaukraterne kunne se det hele? Er det nemmere at slippe afsted med den slags i Jylland?

Jeg mindes også en episode på Metroselskabets klargøringscenter, hvor et metrotog var afsporet i den skarpe kurve der er fra Vesteamager station og ind på området. Havarikommisionen fik det kun at vide, fordi de tilfældigvis hørte om det. Det blev sandeligt indskærpet over for metroselskabet, at sådan må man ikke gøre i dag?!? Hvem var det lige der kom til skade, da det tomme tog afsporede, i en kurve der _aldrig_ kommer passagerer igennem?