På et tidspunkt midt i firserne var jeg på vej hjem fra Lunderskov til Sønderborg. Der var togskifte i Tinglev, turen fra Tingelv til Sønderborg foregik i MR.
Lokoføreren var en ældre herre, der sansynligvis var pensioneret, men tog denne her tur for en anden. Han var ikke speciel fortrolig med materiellets betjening.
Men afsted kom vi. I Kliplev fik han ikke bremset i tide, og forreste vogn havde pufferne ude i overkørslen. Et sted mellem Kliplev og Gråsten gik motorerne i stå på begge enheder, men han fik dem i gang igen inden vi gik helt i stå.
I Gråsten kom han igen for langt, men forreste dår i forreste enhed nåede lige akkurat at komme til perron.
I Sønderborg kørte han også for langt. Jeg så standeren med destinationsskilte og vidste at så var der ikke mange meter spor tilbage. Et ordentlig brag, og vi rejsende blev rystet godt sammen, men selv om nogen faldt, blev der kun grinet af det.
Så lød der en fumlen i højttaleranlægget.
"Så er det Sønderborg, og toget kjøre ikk viere!!" Det må være kommet bag på ham at banen til Mommark var væk.
Sporstopperen var lidt tilbagelænet, gummiklodserne på stopbommen som var kvadratiske med rundt hul inden i var mast totalt flade, og forenden af MR toget hævet en anelse.
Manden sad nok så stilfærdigt og stoppede sin pibe. Af nysgerrigheds skyld blev jeg den halve time til toget skulle køre igen.
Toget satte igang, den nu bagernste vogn "faldt ned" fra stopbommen, stopbommen stønnede og rettede sig lidt og gummiblokkene blev kvadratiske igen. Der blev garanteret ikke skrevet nogen rapport. Hvem der havde sendt ham ud at køre MR er ikke godt at vide.

Det kunne sagtens have gået værre, og sådan som jeg har beskrevet det burde det ikke foregå. Jeg har indtryk af at en del ting måske også gik for smidigt i firserne, hvorimod bureaukratiet som det er nu, er ved at kvæle det hele.