Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

CAR (Generelt)

af Henrik Nielsen, 15/4 2012, 17:38 (4439 dage siden)

Skulle der være nogen i dette meget interessante forum der har et billede af en
CAR vogn udover de 2 bileder der er her hos jernbanen.Set fra gavlen med stiger på.
Hvad brugte man dem til?Henrik Nielsen.

CAR

af UTJ, 15/4 2012, 21:15 (4439 dage siden) @ Henrik Nielsen

Stigerne var til at nå op til de tyske slutsignalholdere. Det havde alle CA(R/E)-vogne indtil omkring 1957 som alle andre vogne til brug i Tyskland - der kommer også billeder af dette i den kommende personvognsbog ;-). Stigerne var anbragt i begge vognender.

CAR

af Henrik Nielsen, 15/4 2012, 22:20 (4439 dage siden) @ UTJ

HEJ UTJ tak for svaret Fra hvilket forlag kommer denne personsvogn bog fra?
Hej Henrik

CAR med mere foto

af Henrik Nielsen, 15/4 2012, 23:27 (4439 dage siden) @ h087

Hej H087 disse stiger må jo være fjernet ret tidligt de optræder jo ikke på de andre billeder tak Henrik

CAR med mere foto

af Steff, 17/4 2012, 22:11 (4437 dage siden) @ Henrik Nielsen

Go´aften henrik m. fl.

Som skrevet af UTJ blev stigerne fjernet i midten af 1950´erne. Årsagen var den, at efter man for alvor begyndte at elektrificere hovedstrækningerne, var der alvorlig risiko for det personale, der skulle montere slutsignalerne, skulle blive alvorligt forbrændt eller i uheldigste tilfælde blive slået i hjel ved berøring af de elektriske køreledninger (15.000 volt 16 2/3 Hz).
Derfor ændredes også diverse signalreglementer og ud over DB kan nævnes SNCF og alle gavlstiger forsvandt herefter hurtigt på næsten alt vognmateriel.

I øvrigt kan du læse hele historien om DSB litra CAR/BRh i den kommende udgave af jernbanemuseets årsskrift "Tog i tiden". Her behandles dybtgående om anskaffelsen, ombygningerne, hvorfor hvilke vogen udtaget, indsættelse, senere ombygninger og udrangeringer med tilhørende skemaer. Det hele krydret med masser af tegninger og billeder, ovenikøbet tegninger af de påtænkte CIWL skilte for vognene m.m.
Årsskriftet er selvfølgelig påregnet udsendt i indeværende år, men jeg kender ikke det nøjagtige tidspunkt.

--
Steffen Dresler

CAR med mere foto

af L.H. Jensen, 17/4 2012, 22:54 (4437 dage siden) @ Steff

Go´aften henrik m. fl.

I øvrigt kan du læse hele historien om DSB litra CAR/BRh i den kommende udgave af jernbanemuseets årsskrift "Tog i tiden". Her behandles dybtgående om anskaffelsen, ombygningerne, hvorfor hvilke vogen udtaget, indsættelse, senere ombygninger og udrangeringer med tilhørende skemaer. Det hele krydret med masser af tegninger og billeder, ovenikøbet tegninger af de påtænkte CIWL skilte for vognene m.m.

Årsskriftet er selvfølgelig påregnet udsendt i indeværende år, men jeg kender ikke det nøjagtige tidspunkt.

Kære Steff!
Jeg har flere gange bemærket, at du - som det naturligste - henviser dette forums læsere til at søge deres viden i Jernbanemuseets årsskrift(er).
Bemeldte tryksag kan utvivlsomt købes på museet (det fremgår af EVPs hjemmeside), men bortset herfra er det vist ikke noget, man kan købe på ethvert gadehjørne ... - faktisk kan jeg umiddelbart kun finde det antikvarisk, når jeg søger på nettet.
Så der er nok behov for, at man lader årsskriftet få en lidt større udbredelse, hvis det skal fungere som opslags- og referenceværk i det omfang, du (forståeligt, for det er sikkert et fint produkt) gerne vil gøre det til.
Mvh
LHJ

CAR med mere foto + "Tog i tiden"

af Steff, 18/4 2012, 08:21 (4437 dage siden) @ L.H. Jensen

Kære LHJ!

Ja, det ville jo være dejligt, hvis der var en mulighed, for at kunne købe årsskriftet på lige fod med andre ”tidsskrifter” i kiosker og andre steder. Men det ER jo et ”klubblad” for de personer, der støtter Danmarks Jernbanemuseums ”Museumsklub”.
Årsskriftet udkom første gang i 1987 som medlemsblad for den dengang nystartede ”Jernbanemuseets venner”. Da denne forening blev nedlagt og ”genopstået” som museumsklub, fortsatte ”Årsskrift for Jernbanemuseets venner”, nu med titlen ”Tog i tiden”. Indholdsmæssigt stadig med vægten på det jernbanehistoriske. Altså med meget dybtgående artikler, der ofte var afsluttede emner. Her skal bl.a.. nævnes arkitekturen for Kystbanens bygninger og stationer (med tegninger af stationer, pakhuse mv.), oversigt og historie om DSB vandtårne, DSB litra G, DSB traktorer, Stephenson lokomotiverne til JFJ, ledningsvogne, DSB motorbivogne, ”Englænderen”, ”Det store ombygningscirkus”, Påskrifter og skrifttyper hos DSB, ”Sølv lyntoget”, ”Omnibuskrigen”, De Sydslesvigske jernbaner, lokomotiv stationeringslister fra 1940 og frem til p.t. 1960 samt selvfølgelig nyt fra museet og baggrundshistorie for diverse udstillinger og masser af andre historiske emner.
Da antallet af støtte medlemmer heldigvis er stort, og ”Tog i tiden” bliver trykt i 2500 eksemplarer og på nær ca. 100 eksemplarer som ”buffer” (undskyld;-) ) udsendt, har jeg som det naturligste henvist til dette årsskrift. Også fordi jeg kan se et sammenfald med mange medlemmer og skribenter her på Forum.
Så hvis man ønsker denne viden, må man altså enten købe hæftet på Danmarks jernbanemuseum, eller blive medlem af museumsklubben. Det sidste giver jo gratis adgang til museet i Odense samt nordiske jernbanemuseer, ligesom man får det kvartalsmæssige ”Nyt”.
Bladmæssigt vil nok ingen kiosk eller hobbyforretning sælge årsskriftet, da det avancemæssigt ikke vil kunne betale sig for sælger.
Og så VED jeg da også, at penge skal prioriteres og at mange af læserne/brugerne her på Forum er medlem af en jernbane- eller modeljernbaneklub, der jo også tager sin bid af kagen til hobbyrelaterede ting. Men det er jo – som skrevet – desværre for tiden en prioritering.
Håber du kan bruge mit svar.

Mvh

NB: Jeg er ikke redaktør af årsskriftet eller ansat:-)

--
Steffen Dresler

CAR med mere foto

af UTJ, 18/4 2012, 08:34 (4437 dage siden) @ L.H. Jensen

Bemeldte tryksag kan utvivlsomt købes på museet (det fremgår af EVPs hjemmeside), men bortset herfra er det vist ikke noget, man kan købe på ethvert gadehjørne ... - faktisk kan jeg umiddelbart kun finde det antikvarisk, når jeg søger på nettet.
Så der er nok behov for, at man lader årsskriftet få en lidt større udbredelse, hvis det skal fungere som opslags- og referenceværk i det omfang, du (forståeligt, for det er sikkert et fint produkt) gerne vil gøre det til.

Med nutidens telefoni og internet er det formentlig til at henvende sig pr. distance og måske fandt LHJ det så interessant at LHJ ønskede medlemsskab og dermed fik det ind ad døren hvert år når det udkommer :-D Eller er der ideologi, religion og overbevisning bag, ja så er det svært. Men det er der jo nok ikke ;-)

CAR med mere foto

af L.H. Jensen, 18/4 2012, 20:01 (4436 dage siden) @ UTJ

Med nutidens telefoni og internet er det formentlig til at henvende sig pr. distance og måske fandt LHJ det så interessant at LHJ ønskede medlemsskab og dermed fik det ind ad døren hvert år når det udkommer :-D Eller er der ideologi, religion og overbevisning bag, ja så er det svært. Men det er der jo nok ikke ;-)

Kære UTJ!

Der var du meget tæt på først at tillægge mig suspekte og skumle synspunkter og motiver, som jeg på ingen måde her har luftet, dernæst at klandre og bebrejde mig herfor.

Men du "reddede på stregen" - det er utroligt, hvad en Smiley kan gøre ...;-)

God aften!

Mvh
LHJ

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak