I første omgang tøvede jeg med at skrive mit spørgsmål, fordi jeg syntes, det var på kanten af, hvad jeg overhovedet kunne forvente at få respons på.

På mindre end et halvt døgn er der så tre højt kvalificerede svar - et af dem sågar fra den modsatte side af Jorden.

Det er ganske tankevækkende for en nu 61-årig, som trådte sine barnesko som journalistelev i lige netop Vordingborg i 1969 og 1970. På jobbet havde vi stadig telefoner med håndsving, fordi Vordingborg var den sidste sjællandske købstadscentral, som blev automatiseret.

Det mest højteknologiske, vi disponerede over, var en fjernskriver, og jeg husker stadig visse indfødtes måben over noget så avanceret som en drejeskive på en telefon, da de nye tider blev en realitet.

Men i hvert fald: Tusind tak for hjælpen. Jeg tager en tur ad Bakkebøllestien næste gang, jeg kommer på de kanter.

Og hvad Henrik Tolderlund angår: For min skyld havde du da været velkommen til at bringe et billede af kæresten, nu hvor du ikke har et billede af stenen.

Hans-Henrik Landsvig