Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Banearbejdere på Hellerup godsterræn. (Generelt)

af Steff, 21/4 2012, 09:12 (4396 dage siden) @ Thorbjørn

Go´morn!

Det er vist ingen tvivl om længere, at det er Hellerup godsstation der er tale om, adgang mellem broerne ved Hellerupvej ved stationen (nu omdøbt til Troljevej).
I det hele taget har fotografen, der har lavet forlæggene til tegningerne, været flittig omkring Hellerup station mv.
Billedet med banebejderne er fra albummet ”Vort flittige folk” fra 1939 og på samme side 30 ses billede nr. 157 ”Bytrafik”, der jo er Lyngbyvejens S-togsstation (totalt ændret, i dag Ryparken).

I det tidligere udgivne album ”Ud i vort skønne land” fra ca. 1934/35 – og ”medsponseret” af DSB reklametjeneste - er der i farvetillægget flere billeder, igen omkring Hellerup station, bl.a. med sporoverførslen af Nordbanen over Klampenborgbanens S-togsspor (med en litra O).

Så mon ikke, at der efterhånden med (u)sikkerhed kan skrives ”Varehuset ved Hellerup godsstation” og at billedet synes optaget på Kystbanesporene.

I øvrigt – som skrevet tidligere i en anden tråd om tankvognene - har tegneren taget sig en vis kunstnerisk frihed m.h.t. tegninger. Lillebæltsbroen tegnet med tog selvom ikke færdig, Richshuset i København (på hjørnet af Vesterbrogade og Rådhuspladsen) færdigtegnet, selvom ikke helt færdig (det med vejrpigerne i tårnet) og de før omtalte tankvogne med nyt ”ejerskab”.

I øvrigt fantastiske gode – og efter datidens skik og brug – instruktive bøger, selvom en skjult reklame. Men ALLE drak jo enten kaffe med Richs eller Danmarks (der duer) kaffetilsætning. I det hele taget udstråler bøgerne en respekt for arbejdet og en kærlighed for landet. Ukendte ord for mange i dagens vokabularium?

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Svenska-lok
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak