Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Smalspor ved Strandvejen i Århus

af Niels @, 12/12 2010, 12:56 (4883 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas

Det er et interessant billede. Jeg har boet det meste af mit liv i Århus og er interesseret i lokalhistorie og jernbaner, men har aldrig før hørt om eller set billeder af dette spor. Billedet må være taget i starten of 1900-tallet eller lige før.

Hvis jeg skulle gætte på noget, så kunne dete være en tipvognsbane til et eller flere af de teglværker, der tidligere lå ved skrænterne syd for århus ud mod Moesgaard.

En anden mulighed kunne være et spor i forbindelse med forberedelserne til Landsudstillingen i 1909, hvor det meget store udstillingsareal også lå i det område, hvor billedet må være taget.

En tredje mulighed kunne være et spor i forbindelse med en af havneudvidelserne mod syd, som også skete i starten af 1900-tallet.

Men det er som sagt kun gætteri. Jeg glæder mig til at høre andres bud på, hvad det kan være for et spor.

Vh.

Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak