Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

KØDRAND ! (Generelt)

af Per Hauberg, 14/7 2012, 20:02 (4306 dage siden)

Da jeg i min pure ungdom i tresserne var under oplæring til banenørd, var noget af det vigtigste, "de gamle, garvede" entusiaster havde travlt med at lære fra sig, at man skal undgå kødrand på fotoudflugter.
Sådan noget lærer de unge mennesker åbenbart ikke mere.

Se nu i eftermiddag, da vi, der nu er blevet "de gamle", pænt havde taget opstilling på lige linie for at sikre frit udsyn og dermed gode billeder til alle.

Een eneste utilpasset ungersvend sikrede sig i stedet at blive hovedperson på alle andres billeder, og end ikke hæftig piften og det klassiske danske entusiastudråb "kødrand" fremsagt med malmfuld røst, så det halve Malling vendte sig, gjorde indtryk.

Tilbage står nu håbet om, at "den blå jakke" var udstyret med en tilpas hidsig vidvinkel til at få et godt billede, dér klods op ad maskinen - samt, at han i aftenens løb melder sig her på jb.dk og viser sine resultater til glæde for alle os, der bare fik en stribe ens billeder af - ham...

Nu ryger han efterfølgende i skammekrogen - med ønsket om, at han så kan lære det !

;-)


Per

[image]

Skammekrogen:

[image]

låst
3579 visninger

Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak