Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

KØDRAND ! (Generelt)

af Lars WB, 14/7 2012, 22:01 (4306 dage siden) @ Per Hauberg

Hvis vedkommende på dét billede skal betragtes som ung, må jeg som 22-årig kunne betegnes som spædbarn..!

Pas på med som "livserfaren" altid at give de unge skylden, det resulterer bare i splid og had, og det er der ikke brug for. Så vil "de unge" ikke vise interesse for at lytte til "de gamles" beretninger. -Det vil bare skærpe "de unges" opfattelse af at "de gamle" er anstrengende og afvisende.

Jeg er gennem mit 22 år lange liv blevet opdraget i jernbaneentusiasmens navn af min far, og der er stadig masser af "nye gamle ting", han fortæller mig. Hvis man nu er ung, men ikke har en far der kan opdrage en i jernbaneentusiasmens navn, skulle man gerne kunne lære noget gennem andre, der kender noget til jernbanehistorie. Men mange unge vil sikkert hurtigt springe fra, hvis de får en opfattelse af at jernbaneentusiastverdenen består af "gamle sure mænd", der hader alt hvad der er ungt. Så er det lettere for unge at interessere sig for fodbold, for der bliver man ikke skræmt bort af "gamle sure mænd"...

Personen på billedet er forhåbentlig ikke under 40, med den klædedragt. -Jeg vil personligt ikke betragte en minimum 40-årig som ung, og derfor synes jeg lidt at det er et uberettiget, og unødvendigt, angreb på "unge", at bruge "os" som skydeskive, i denne sag...

låst
2620 visninger

Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak