Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Yderligere ukendte schweiziske billeder (Generelt)

af Bent Hansen @, 29/7 2012, 22:08 (4307 dage siden)

Hej.

Yderligere to mystiske schweiziske billeder

Bare et par timer, og så er der en løsning i indtil flere eksemplarer. Jeg er imponeret. Virkelig! Tak til de implicerede. Ingen tvivl om, at lokomotivet er fundet. Min stærke forstørrelse fjernede indtrykket af, at det var en totrucket maskine. Jeg har formentlig været én kilometer fra, da jeg trykkede på udløseren, inden løb tilbage til min ængsteligt ventende ledsager.

Siden 2009, hvor i hvert fald nogle af billederne er taget, er lokomotivet blevet “vendt,” så det har været rørt siden 2009.

Som sagt Ruston’en har jeg styr på helt ned til motornummer.

Jeg får lyst til at prøve igen med yderligere to mig ukendte foto 1) og 2). Jeg ved godt, hvad jeg tror, det er, men jeg vil godt vide det også.

1)
Det ene billede er taget i Luzern ved den nordligste af de to gamle, overdækkede fæstningsbroer over Reuss. Man ser noget, der kaldes slusen, men som jeg ikke ville turde passere med båd. Her havde også været kornmøller, og indtil for få år siden en turbine, man hvad bruges sporet til højre til. Sporvidden kendes ikke, men den forekom større end normalspor. Banen når helt ud til enden af ledeværket, og der er et sporskifte i forgrunden. Sidesporet ender i et skur med lukket låge for. En vogn står på taget af skuret, men næsten skjult af diverse ubestemmelige løsdele.

Data (formål, sporvidde, osv.) ønskes.

2)
Fra sejlturen på Vierwalstättersøen sås denne Standseilbahn, der givetvis førte op til et kraftværk inde i bjerget. Også her forekom sporvidden voldsom. Nogen vogn sås ikke. Det er heller næppe en offentlig bane, idet den formentlig er ejet af Kanton Uris vandkraftværker. Bemærk at perronen ved bjergstationen er vandret. Det giver en idé om vognens udførelse. Nogen almindelig Standseilbahn er det dog ikke, da der ikke midtvejs ses nogen krydsningsstation. Anløbsstedet og lokaliteten hed formentlig Isleten, og det var det sidste anløb før Flüelen.

Bonus
Som tak sætter jeg et syn i forummet her, der ringede lige med det samme. Det er stationen i Flüelen set fra hjuldampere lige før anløb, men min indre stemme sagde ikke Flüelen Station, men omgående Schönblick. Det kaldte Märklin stationen, som de havde på programmet i min pure ungdom. Märklins stationer var dengang af blik. Senere tog dog et de mere seriøse modelbanefirmaer, Faller stationen på programmet. Hvis du også er gammel nok til at blive ramt, så nyd eventuelt gensynet på: http://www.marklin-users.net/forum/yaf_postst22907_FALLER-Classic-Bahnhof-Schonblick--p...

Med venlig hilsen

Bent Hansen.

[image]
[image]
[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak