Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Yderligere ukendte schweiziske billeder - ad 1 (Generelt)

af Niels Munch, 30/7 2012, 09:37 (4306 dage siden) @ Bent Hansen
redigeret af Niels Munch, 30/7 2012, 10:07

Reusswehr i Luzern er en særlig form for "stemmeværk" eller sluseværk, der har til formål at regulere gennemstrømningen i floden Reuss og dermed vandstanden i Vierwaldstättersøen.

Denne særlige udformning kaldes "Nadelwehr", se http://de.wikipedia.org/wiki/Nadelwehr eller "needle dam", se http://en.wikipedia.org/wiki/Needle_dam .

Reusswehr blev opført i 1859 - 1861, og efter højvandsproblemer i 2005 besluttedes det - efter en følelsesladet debat - at renovere og udbygge anlægget i 2009 - 2011, se: http://www.vif.lu.ch/index/projekte/reusswehranlage.htm .

Således ser anlægget ud i dag:

[image]
Luzern Mühlesporne Nadelwehr overview. Foto: Julia Leijola 01.08.2011, Wikimedia Commons.

Anlægsprospekt med skitse: http://www.vif.lu.ch/reusswehr_08_layout_2_1_.pdf .

Sporanlæg og "remise" ses tydeligt på fotoet. Sporanlæg, herunder sporvidden og det anvendte materiel er valgt således, at den nye "Längswehr" af æstetiske grunde ikke bliver bredere end højst nødvendigt. Jeg har ikke kunne finde angivelse af sporvidden, men skinnerne anvendes til betjening og servicering af anlægget, bl.a. er set fladvogne og her en motoriseret kran:

[image]
Nadelwehr in Luzern. Foto: Nienetwiler 11.06.2012, Wikimedia Commons.

"Die „Nadeln“ sind Pfähle aus Tannenholz - 3,50 m lang, 18 cm dick und 30 kg schwer - , die je nach Wetter und Pegelstand ins Wasser gelassen oder herausgenommen werden."

Via anlægget ledes også vand til et mindre kraftværk.

Se endelig: http://www.heimatschutz.ch/uploads/tx_userzeitschrift/3_2009_3df.pdf .

M.v.h.
Niels


Tante Edit har kompletteret.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak