Jernbanegrænseovergangen ved Friedrichstrasse var også den, der skulle benyttes af DDR-borgere, som havde fået bevilliget udrejse til Vest. Udrejsen var meget svær at få, især hvis man var i den arbejdsføre alder, og så var det under alle omstændigheder en enkeltbillet. Var man først rejst til Vesten, så fik man ikke visum til at rejse ind i DDR på besøg igen.

Derfor ligger der neden for banegården en lille betongbygning, som også i dag bliver kaldt "tränenpalast" - tårepaladset. Det var her Østtyske familier tog afsked med familiemedlemmer inden de rejste ud. Alle vidste at det sikkert var sidste gang man så hinanden og deraf tårerne.