Jernbanegrænseovergangen ved Friedrichstrasse var også den, der skulle benyttes af DDR-borgere, som havde fået bevilliget udrejse til Vest. Udrejsen var meget svær at få, især hvis man var i den arbejdsføre alder, og så var det under alle omstændigheder en enkeltbillet. Var man først rejst til Vesten, så fik man ikke visum til at rejse ind i DDR på besøg igen.

Ja, hvis man skulle per jernbane til Vestberlin. men der fandtes da også andre overgange. Og flere jernebaneruter til "Vesten". Den mest legendariske Ost-West-Ekspres Paris-Moskva, to døgn gennem Europa.

Derfor ligger der neden for banegården en lille betongbygning, som også i dag bliver kaldt "tränenpalast" - tårepaladset. Det var her Østtyske familier tog afsked med familiemedlemmer inden de rejste ud. Alle vidste at det sikkert var sidste gang man så hinanden og deraf tårerne.

Var det ikke mest famliemedlemmer fra Vestberlin man tog afsked med her, efter et endagesbesøg?

Også dem, men de kunne jo ofte få lov at vende tilbage. Tårerne skyldtes de familier, der blev skilt for altid. Og så vidt jeg ved skulle de udvandrende benytte Friedrichstrasse (i hvert fald hvis de rejste ud over Vestberlin. Jeg ved ikke om der var andre alternativer langs zonegrænsen)

På sidelinjen kan nævnes at flere af grænseovergangene havde specialfunktioner. F.eks. kunne checkpoint Charlie ikke benyttes af tyskere fra hverken den ene eller anden side. Kun andre landes borgere og militærpersonel fra de fire besættelsesmagter.