Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Berlin: Steder (Generelt)

af Steen Heick @, 4/9 2012, 12:44 (4254 dage siden) @ Niels Bak

Bygningen Hamburger Bahnhof lå direkte op ad zonegrenzen i Vestberlin. Den var fuldstændig tillukket indtil midt. 1980erne. Den havde ikke været i brug efter krigen, idet sporarealerne lå i Øst. I Hamburger Bahnhof var der omfattende samlinger, jeg selv fik lejlighed til at se, af togmodeller, modeller af broer og andre anlæg i forbindelse med et jernbaneanlæg. Samlingerne er overflyttet til Museum for Teknik. Der findes en bog skrevet af prof. Holger Steinle fra Museum for Teknik. "Hamburger Bahnhof" Han var en af hovedkræfterne i genopdagelse og flytning af alle disse spændende ting. Hamburger Bahnhofs arkitekt har ladet sig inspirere af Roskilde Station. Banen fra Hamburg til Berlin gik gennem Lauenborg. På strækningens åbningstidspunkt var Lauenborg et dansk hertugdømme og den danske konge gav sit samtykke til at banen kunne gå gennem Lauenborg.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak