Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Venstre vil lynsælge DSB (Trafikpolitik)

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 9/9 2012, 22:38 (4257 dage siden) @ Rolf Jensen

Berlinske skriver:

Den store gæld vil Venstre flytte over i et nyoprettet oprydningsselskab kaldet Trafikal Stabilitet. På samme måde som Finansiel Stabilitet inden for banksektoren på statens vegne står for at afvikle nødlidende pengeinstitutter, skal Trafikal Stabilitet have til opgave at afvikle DSBs gæld.

Det lyder som noget, som Berlin-avisen godt kunne have disket op med på en 1. april.
Anyways, eftersom at Venstres grammofonplade igennem de sidste +10 år har kørt i hak, så kender vi vist efterhånden melodien (og teksten):
1) lad de liberale markedskræfter (udbud/efterspørgesel) råde og dermed løse alle problemer (måske!)
2) sådan får vi her-og-nu mest muligt for pengene - pyt med, hvad dette så måtte koste på længere sigt
3) og strengere straffe til dem, der ikke fatter noget af det her

Det vil sige, at salget af DSB kun er begyndelsen på dét, som er Venstres egentlige plan - som er:

Ad. 1)
Markedskræfterne går altid efter laveste fællesnævner. Derved nedjusteres og barberes alting ned til hvad der er billigst - pyt med om miljøet (det billige skidt) eventuelt betaler prisen.
Opskriften er allerede klar og kan kopieres direkte fra godstransporten:
* alle spor og allerede ophængte køreledninger pilles op, og metallerne sælges til Kina, så de kan bygge højhuse af dem
* alle de attraktive bynære jernbanearealer sælges til entreprenører og/eller pensionsselskaber, så de kan bebygge dem med rationelt firkantet præfabrikeret mobilkrans-betonbyggeri (det er jo så smukt)
* der anlægges i stedet flere motorveje, nogle af dem eventuelt på tidligere jernbanearealer, som måtte vise sig usælgelige
* alle tog erstattes af bus-modulvogn"tog" på tyske nummerplader, med underbetalte urakinske eller litauiske chauffører bag rattet, uden sikkerhedsuddannelse eller særlige sprogkundskaber (den slags overflødigt pjat koster jo - her er det core business, det drejer sig om - også kaldet discount)
* ændringen markedsføres naturligvis som en "Kvalitetsreform", også selvom resultatet måtte være det modsatte - dette skulle nok være muligt, eftersom at vi brave folk her i Danmark jo alligevel altid ved, hvad der er bedst. Så må det åbenbart meget jernbaneforelskede udland jo til sammenligning være det rene uland, eftersom at de endnu ikke har set lyset (fra busserne) - de stakler!

Ad. 2)
Det luner i statskassen i denne kolde tid at sælge fra (dvs. at ..... i bukserne) - og når vi igen begynder at fryse, så er der forhåbentlig kommet nye generationer til med flere nye gode liberale idéer.
Så må vi håbe - for deres egen skyld - at de har fundet mere olie til de mange osende busser, og eventuelt en planet mere, hvor luften måske er lidt friskere, og hvor der eventuelt er mere olie og hvad der ellers skal bruges af miljøvenlige ressourcer til udbredelsen af denne "Kvalitetsreform"-tankegang til resten af verden.

Ad. 3)
Der bliver muligvis lidt ensomt for Venstre at stå alene tilbage "derude", når alle os andre, der ikke fatter noget af det her, må stuve os sammen bag tremmerne. Men så er bliver der muligvis ekstra god plads i bus-modulvogn"togene" - for dem vil Venstre jo alligevel ikke selv bruge!

Jow, det er jo godt at have nogle visionære planer for fremtiden.
Mon ikke at Venstre håber på genvalg snart, sådan at der kan gennemføres flere "Kvalitetsreformer", for "Kvalitetsreformen" for sygehusene og politiet nåede ikke at blive gennemført helt - de skal naturligvis også ud at rulle på motorvejene på gummihjul, med indiske læger og underbetalte russiske politifolk bag uniformerne - så forstummer alle diskussioner om, hvor sygehusene og politistationerne skal ligge henne - det skal jo helst være langt væk fra hvor folk bor - og så vil de jo i stedet altid kunne befinde sig lige dér, hvor der er allermest brug for dem. Næste skridt bliver så tilsvarende helikopterudgaver til de tyndt befolkede områder som Aalborg, Århus eller Odense.
Så skal der nok blive god brug for olien...

Nå, nu rabler det vist på sådan en søndag aften.
Tilbage til virkeligheden...

--
Med futlig hilsen
Carsten B. Thomsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak