Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Banegods (Generelt)

af Poul Andersen, 23/11 2012, 19:06 (4188 dage siden) @ L.H. Jensen

Der kan godt køres gods lokalt i Danmark. Aluminiumstoget mellem Grenaa Havn og Tønder Industrispor Nord var et eksempel herpå. Der er anlagt private spor begge steder og toget befordrede hver gang 10 læssede vogne.
En af udfordringerne var kørslen på Grenaa- og Tønderbanen, hvor manglende krydsningsmuligheder automatisk betød kørsel om natten, med de ekstra udgifter denne medførte, ligesom lokomotiv og personale var bundet heraf.

Mvh.
Poul.


Enig, det er/var en skandale!

Men der var ingen, der fik forklaret sagens rette sammenhæng for den måbende offentlighed, og ingen der satte bevillinger til nye krydsningsstationer på den politiske dagsorden - Bdk kan ikke bare anlægge nye stationer over driftsbudgettet ...

vh
LH

Muligvis ikke, men BDK burde da kunne indse, at de manglende krydsningsmuligheder mellem Ryomgård og Grenaa samt Ribe og Tønder, udover at give nemmere afgang for godstrafikken, også i dagligdagen ville være til gavn for persontogenes regularitet ved driftsuregelmæssigheder.
Vi ser tit netop aflysninger specielt på Grenaabanens yderste del når der er problemer.

Derfor burde man havde søgt om midler til opgradering af krydsningsmulighederne.

Mvh.
Poul.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak