Det egentlige problem er måske i høj grad, hvilket beredskab af kapacitet man skal have. Både mht. til at få transporteret materiel rund, som f.eks. ved Limfjordsbroen, men også andre alternative ruter for f.eks. godstog som det er aktuelt.

I forhold til transitgodstog er problemet på sigt overskueligt, idet man fra omkring 2021 vil have to uafhængige baner fra Vigerslev til den tyske grænse (Køge-Næstved bliver jo elektrificeret, så godstog kan køre uden om Ringsted, selvom det nok vil kræve aflyste passagertog. For transitgodstogene mangler der så kun dobbelt bane fra Sverige til relevante steder i Danmark, reelt kræver det en HH-forbindelse. I Sønderjylland er det med mellemrum oppe at vende, om man kan køre denne vej, det vil nok kræve 2 krydsningsstationer nord for Niebüll (et eller Ribe og Skærbæk samt et mellem Tønder og Niebüll), og gerne et triangelspor i Bramming og elektrificering. På tysk side er der ret store tog, mens det på dansk side er noget mere beskedent, så næppe samfundsøkonomisk relevant.

Op gennem Jylland kunne det være praktisk med et par ekstra krydsningsspor på den vestjyske længdebane være rart; dette ville evt. som sidegevinst kunne sikre en bedre timedrift for passagertogene.

En dyr løsning kunne være en beredskabsfærge med tilhørende færgelejer rundt omkring, så materiel kan flyttes, f.eks. med lejer i Frederikshavn, Kalundborg, Rødby, Sønderborg og andre steder. Men det er en dyr løsning der kun er brug for ved store skader.

Et andet spørgsmål er hvordan kapaciteten prioriteres. Vil det i den nuværende situation være i orden at erstatte togene mellem Esbjerg og Niebüll med busser for at kunne køre godstog her?

Videre kunne man ønske sig, at en række baner ikke var nedlagt, f.eks. Høng-Værslev, Thisted-Nørresundby og Tinglev-Tønder, men nu er jeg ude i ønsketænkning.