Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

ATC baliser Tønder -Niebüll? (Generelt)

af L.H. Jensen, 11/12 2012, 21:25 (4171 dage siden) @ Jens V

Nævnte baliser ("vendebaliser") er nødvendige for at ATC-udrustede tog kan køre med strækningshastighed (det ved Jens V godt), men i indlægget fra "grænsegænger" står "at alle overkørsler er udstyret med baliser".

/Jan


Ja, denne Jens V havde nok ikke læst hele tråden, men ville ikke undlade at gøre reklame for det udmærkede skrift kaldet SIN, hvor mange gode ting står... (og somme tider er det oven i købet korrekt, hvad der står)...

:-)

Men ja, strækningen er ikke ATC-udrustet som sådan, men for at tog med mobilt ATC-udstyr overhovedet kan afgå fra en station på en strækning uden ATC, skal der være såkaldte Y-baliser, som fortæller det mobile anlæg, at der køres efter de Y-dre signaler.

"... afgå fra en udgangsstation ...", mener du vel ...;-)

Men det forklarer jo så i øvrigt ikke tilstedeværelsen af ATC-baliser i Süderlügum. Uanset at togekspeditionsstedet i kraft af den noget bredere tyske definition af "station" med en vis ret vil kunne betegnes således, forekommer det utænkeligt, at man skulle have udlagt danske "vendebaliser" her, da sidesporet næppe betjenes med trækkraft med dansk ATC.

Men har man penge nok, kan alt jo lade sig gøre (men jeg kunne godt nævne et par steder i det midt- og vestjyske, hvor sådanne vendebaliser ville gøre mere gavn :-)

Mvh
LH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak