Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Sønderjyske visioner i en juletid (Generelt)

af Fysikeren, 26/12 2012, 14:56 (4182 dage siden) @ Johnni Christensen

Signalsystemet skal uanset hvad udskiftes, spørgsmålet er jo så mere generelt, hvor mange baner der i den forbindelse kan opgraderes til 120 km/t. Mit gæt er, at mange af de relativt lige strækninger nemt kan opgraderes.

Hvad angår befolkningstætheden, så kan jeg kun give dig ret, tæt befolket er det ikke. Men jeg synes dog stadig at Sønderborg er ret dårligt betjent sammenlignet med andre byer på tilsvarende størrelse. Mange byer på denne størrelse har halvtimedrift eller mere, og du skal helt ned til Thisted, der er halvt så stor som Sønderborg, for at finde en by uden timedrift (fraregnet dem, der ikke har betjening).

Sønderborg er 3-4 gange så stor som Tønder, men har rundt regnet halvt så mange tog. Et problem er dog, at toget ikke er ret brugbart til rejser til Flensborg, Aabenraa og Haderslev, hvilket gør, at de fleste rejsende til Sønderborg må formodes at rejse relativt langt sammenlignet med andre baner.

Skulle man gøre noget alvorligt ved det, så skulle der laves en bane fra Avnbøl til Aabenraa og genåbning af banen til Rødekro, som evt. en bane fra Haderslev til Kolding, og genåbning af Tørsbøl-Padborg eller anden ny tilsvarende bane. Men nu er prislappen blevet urealistisk stor ;)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak