Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hvilket smalspors loko? (Billedegætterier)

af Bent Hansen @, 13/1 2013, 22:51 (4132 dage siden) @ K.B.Andreasen

Hej.

I den lange tråd stod der blandt andet: "Islands eneste jernbane."

Der har været mindst en snes jernbaner på Island, og der dukker stadig nye (gamle) op. Selv i dette årtusinde har der været jernbane på Island. Tipvognen har beskevet nogle af dem.

Så har der været planer om rigtige jernbaner ud mod sydøst. Sidst, hvor alt gik forrygende, ville man bygge en bane til lufthavnen, men så forsvandt pengene i den blå luft, da den islandske økonomi kolapsede.

Min islandske forbindelse talte i øvrigt i sit julebrev om, at det nu var hundrede år siden, at der kom jernbane til Island. Et eller andet ville nogen gøre ved det.

Og så falder en historie mig i hu.

Jeg var til en fest og have fået en dame til bords, der givetvis var blevet orienteret af værtinden om mig og mine særheder. Hun havde boet mange steder i Norden, men hun var født oppe i Nordnorge. Hun nævnede stedet og regnede ikke med, at jeg skulle kende det, men så kom jeg til at fortælle hende om den lokale industribane og planerne om mange hundrede kilometer jernbane videre nordpå. Da damen følte, at dette emne ikke kunne imponere mig, henkastede hun så: "Jeg har forresten boet på Island dør om dør med en lokomotivefører." Nu troede hun, at hun havde mig, men også det kom jeg til også at ødelægge dette emne men en opfordring til at hilse ham. Jeg nævnede ham endog ved navn. Desværre havde jeg glemt hans adresse, og siden har jeg også glemt hans navn. .....Men damen blev imponeret, selv om jeg blot konstaterede, at verden somme tider er lille.

Vi har dog talt sammen siden.

Vi har stadig nogle problemer med Island, eller måske rettere med Kedeltilsynet. Nogle steder, hvor de har sendt lokomotiver til Island, tror vi efterhånden, at Kedeltilsynet har ment Islands Brygge i Købnehavn? Der var også et teglværk ved Flensborg Fjord, der hed Island, men de har mig bekendt aldrig kørte med damplokomotiver.

Mens vi så roder rundt i Nordatlanten, har der også været et dansk normalsporet damplokomtiv på Færøerne, hvilket jeg har ondt ved at tro. Jeg har en mulig forklaring på fejltagelsen, men det vil føre for vidt. En færing har dog fortalt, at at han i en bog eller en avis har set et billede fra havneanlægget i Thorshavn med et damplokomotiv. Det er bare aldrig lykkedet at finde dette billede. Kan du hjælpe os?


Med venlig hilsen

Bent Hansen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak