Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Spor 2A i Struer? (Generelt)

af L.H. Jensen, 26/1 2013, 16:56 (4142 dage siden) @ Fysikeren

Ifølge Rejseplanen er der et spor 2A i Struer. Den findes ikke i TIB, så kort og godt: Hvad dækker denne sporbetegnelse over?

I Struer (såvel som flere andre stationer) er sporene, hvor der "parkeres" togsæt, inddelt i "pladser", der udover spornummeret benævnes ved et bogstav, så der (i princippet ...) aldrig er i tvivl om, hvor et togsæt parkeres hhv. er parkeret. Og een af pladserne i spor 2 hedder "2A".

Da denne nummerering af pladser selvsagt er et rent internt Arriva/DSB/Banedanmark-anliggende, er det dog næppe det, der henvises til i Rejseplanen.

Men da der fra spor 2 kan køres i begge retninger, er det nok et forsøg på at fortælle kunden, om toget holder på den ene eller anden side af perronovergangen

Jeg kan ikke huske, om der rent faktisk skiltes med A hhv. B på den ene hhv. den anden side af overgangen ...

vh
LHJ

PS: På nogle stationer benyttes - stadig internt - andre indentifikationer af pladser, eksempelvis "Spor X yderst/inderst" eller "Spor Y Nord/Midt/Syd" osv.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak