Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Spor 2A i Struer? (Generelt)

af Casper, 26/1 2013, 23:47 (4131 dage siden) @ MZ1411

Tror I ikke, at "2A" står for "spor 2 perronafsnit A", da mange stationer bruger perronafsnit.

Mon ikke der snarere kun er to dele, A og B? - som ikke er det samme som skiltene med perronafsnit.

Struer har jo en klar opdeling mellem nord og syd - der er en overgang foran hovedbygningen. Togene krydser normalt ikke denne overgang.

Den nordlige del af perronsporene er stort set kun for tog til/fra Thisted.

De andre tog, som der er flest af, holder sig syd for overgangen.

Undtagelsen er spor 5, som ligger uden for den fjerneste perron, så overgangen går selvfølgelig kun tværs over spor 1-4.

Derfor bruger IC-toget til/fra Thisted typisk spor 5.

Samme ses på Amsterdam Centraal (jeg ved godt vi er uden for Banedanmarks domæne) - hvor man konsekvent angiver A eller B efter spornummer. Jeg tror der er 10 perronspor, i stedet har man så fået to sækstationer med 20 spor, smart. Der holder tit to tog ved sammme perron med ret kort afstand imellem, så måske har de også tilpasset reglementet eller signalerne.

I Struer ved jeg dog ikke om det er tilladt at rulle ind i spor 2 fra syd, samtidig med at der holder et tog mod Thisted i spor 2 nord for overgangen. Jeg tvivler.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak