Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Har Ny Ellebjerg en fremtid? (Jernbanen i dag)

af Jonas, 18/4 2013, 02:17 (4035 dage siden) @ Casper

Hvad navnet angår er det nuværende navn jo nærmest kommet af sig selv. Det kan da godt være, at man kunne finde på noget bedre end Ny Ellebjerg (hvad med Sønderport? Sönderport? Eller lyder det for kommunal-politikeragtigt?)

Jeg håber dog ikke, at man lader sig inspirere af det horribelt navngivne Odense Banegård Center - et navn, der på 18. år står som en slags skamstøtte over, hvor dårligt det står til for det danske sprog.

Hvad faciliteterne angår, så er det meget sekundært i forhold til de investeringer, som man allerede har foretaget i faste anlæg, sporforbindelser osv. Hvis behovet er der skal der såmænd nok komme både 7-11, pengeautomat og McDonald og hvad den moderne rejsende ellers ønsker af bekvemmeligheder. Jeg synes ikke, at man kan dømme Ny Ellebjergs fremtid ude fordi stationen pt. ikke har noget særligt at byde på. Man kunne sammenligne med Nørreport, der pt. absolut intet har at tilbyde sine rejsende; det har ikke fået folk til at holde op med at bruge stationen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak