Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Årstal for åbning af andet spor Vipperød - Holbæk (Generelt)

af Niels Munch, 26/8 2014, 08:27 (3531 dage siden) @ Jan Lundstrøm

Jernbanenyt - kort fortalt - Jernbanen nr. 2, 1987
DSB - Faste anlæg:

"Dobbeltspor på NordVestbanen

Et nyt 2. hovedspor blev den 18. januar 1987 taget i brug på strækningen Vipperød-Holbæk. Det nye spor vil medvirke, at bl.a. færgetogene mellem Kalundborg og København undgår forsinkelser. Sporændringer i Holbæk stations østende har medført, at stationen har mistet sit I-signal med forgreningsangivelse, beregnet for de gennemkørende OHJ-tog mellem København og Asnæs (i sin tid en morsom, men måske lidt flot disposition).

Dobbeltsporet, der er syv kilometer langt, skulle egentlig først være taget i brug i midten af 1988, og faktisk står det heller ikke helt klar endnu. For eksempel kan sporet ikke bruges til vekseldrift, før tekniske installationer som f.eks. linieblokanlæg er klart og mellembloksignaler er sat op.

Det fuldt udbyggede spor vil komme til at koste omkring 70 mio. kr., fordi der også måtte købes jord og bygges broanlæg."


M.v.h.
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak