Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Journalister og jernbaner (Generelt)

af KimC, 25/1 2015, 08:37 (3379 dage siden) @ Hedegaard

Noget der dog undrer mig er, at journalisterne i gamle dage var langt mere inde i jernbanen end de er i dag.
Jeg har nogle gamle avisartikler fra 70'erne og 80'erne, og der skulle man til tider tro, at journalisterne der skrev dem var togtosser. Der havde de styr på litra og andre betegnelser.

Der var da også mange flere almindelige danskere, der dengang vidste hvad en MY'er og en MZ'er var.
I dag aner de fleste ikke engang hvad ME står for. De kaldes bare for "gamle diesellokomotiver"

Dengang var DSB med fremme. Bevares, man havde også dengang en masse gammelt lort kørende, men der var fokus på fremtidens tog, og udviklingen af jernbanen, og de nye teknologier der blev indført virkede også. Når noget skulle flyttes, passagerer eller gods, så var DSB der. Dengang var DSB udadvendt, fremme i skoene. En journalist med arbejdsområde inden for teknik og logistik gjorde klogt i at følge med i hvad DSB foretog sig, for der kunne man holde sig opdateret.
I dag vil DSB helst gøre det så besværligt som muligt at købe en billet. Bevares, man kan købe billet i Skrup-Af automaten, bruge SMS billet, hvis man ellers kan, print selv billet, eller Rejsekort. Med lidt helt er der i det mindste én af disse løsninger der virker den dag, så man kan kome med sit tog. Ja, hvis det ellers kører. I dag er DSB blevet et godt eksempel på hvordan man ikke skal gøre, men en god kilde til skandaler. Og så er det en anden slags journalister der bliver interesserede.

Samtidig er trenden i samfundet en anden. i 1970'erne ville mange, også ikke tognørder, med interesse læse hvordan man kan styre et stort lokomotiv med sååå mange HK fra et lille lukaf i en styrevogn mange vogne længere fremme i toget. I dag er man ikke så interesseret i teknik, og ingen gider læse om hvorfor akselkasserne på IC4 revner.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak