Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Oksbøl - Oksbybanen (Generelt)

af Bent Hansen @, 3/8 2015, 22:33 (3191 dage siden) @ Torben

Hej.

Jeg er desværre langt bagefter med at tjekke jernbanen.dk, så derfor er jeg lidt sent på banen. Jeg har heller ikke læst samtlige indlæg i debatten.

Banen til Tirpitz var først smalsporet, 900 mm. Da tranporterne steg, blev den normalsporet. Smalsporet beholdtes dog som anlægsbane ved Tirpitz. Den optoges først efter krigen, og der udkørtes bandt andet mergel via banen til Ho Blåvand.

En fyldig historie kan findes i Tipvognen, Industribaneklubbens blad. Denne historie var dog ikke helt fyldestgørende, hvorfor lokalarkivet i Oksbøl brugte fire år på at spørge samtlige lodsejere langs de formodede spor samt deres efterkommere og senere fremmede ejere af den berørte jord om oplysninger, fotos og andet (fund af svellesøm mv.) Det kom der en lille bog ud af, som kan købes på museet i Oksbøl og sikkert også i Tirpitz. På sidstnævnte lokalitet findes spændende fotos blandt andet af Bad Doberan-lokomotiverne. Forfatteren svarer i sin bog på de rejste problemer i Tipvognen. Så historien skulle være klarlagt. Forfatteren hedder Ejnar, men det er også alt, hvad jeg kan huske.

Med venlig hilsen

Bent Hansen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak