Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Graffiti (Jernbanen i dag)

af Niels Buch, 24/1 2016, 10:46 (3040 dage siden)

Hej

Jeg håber denne tråd forbliver "billedløs", se nedenfor.

Er det kun mig eller er der andre der syntes at DSB's S-tog og andre tog er hårdt ramt af graffiti for tiden. Jeg mener at kunne huske at der engang var en regel om at hvis en vogn eller togsæt var mere end x antal procent dækket med graffiti, så skulle den tages ud af driften hurtigst muligt. Jeg syntes ikke helt det holder stik længere. Er der nogen der ved hvorfor (hvis altså den regel stadig findes)?

Når jeg skriver er det fordi jeg i torsdags oplevede 4 sammenkoblede IC4 køre frem og tilbage på Fredericia station for egen kraft. FEDT tænker man, nu kan jeg få nogle specielle billeder i kassen. MEN i hvert fald 3 af sættene var godt malet til med graffiti. Så mener jeg at have læst at det er forbudt at dele billeder med DSB-materiel der er påmalet graffiti, med mindre det sker efter aftale med DSB. En regel jeg har fuld forståelse for, da vi ikke skal reklamere for det stads. Det er bare pokkers ærgerligt hvis der lige kommer noget forbi som er noget særligt og så er det overmalet.

Hvis trenden med at flere og flere vogne og togsæt rammes af graffiti fortsætter, så bliver der efterhånden svært at skaffe billeder til f.eks. "På sporet af 2016"!!!

Hilsen
Niels

Graffiti

af andersj, Aalborg, 24/1 2016, 11:25 (3040 dage siden) @ Niels Buch

Der er jo sparet på alle områder i DSB, og den yderst pressede materielsituation vil det betyde aflysninger hvis DSB tager togsæt uplanmæssigt ud af drift.
Der er ikke nogle regler omkring fotografering og offentliggørelse af billeder til ikke-kommercielt brug fra DSB's side.

--
Mvh Anders

Graffiti

af H N Nielsen, 24/1 2016, 11:31 (3040 dage siden) @ Niels Buch

Hvorfor skal den være "billedeløs"?? Der er mange billeder af tog med grafitti, så hvorfor skulle der så ikke komme nogle her om S-Togene?

Graffiti

af BBK, 24/1 2016, 14:35 (3040 dage siden) @ Niels Buch

Er det kun mig eller er der andre der syntes at DSB's S-tog og andre tog er hårdt ramt af graffiti for tiden.

Nej det er klart en tendens det ikke kun er dig der har oplevet. De sidste to år har der været en stigende mængde af grafittiramte S-tog. Man kan møde S-tog der kører med 100% overmalede ruder i mere end 14 dage. Jeg synes at have hørt engang at metroen kører nul tolerance hvad grafitti angår og hvis S-tog skulle følge det, så var der nok kun materiel tilbage til at køre 25-30% af produktionen. Eller måske bliver der ikke malet flere tog, men man kan ikke undvære særlig mange tog i den daglige produktion af gangen, så det tager længere tid før togene bliver afrenset. Det er nok kernen af hele problemet...

Omfanget taget i betragtning, så virker det for mig lidt uforståeligt at man ikke bruger flere ressourcer på dette område. Det virker lidt som om man har givet op og bare lader togene kører, men hvis der er kønsdele eller flotte damer malet på, så bliver togene pillet ud med det samme :D

Graffiti

af glade-koege ⌂, køge, 24/1 2016, 14:53 (3040 dage siden) @ BBK

En overmalet vogn tager 24 timer at rense.. Og SE er endnu værre.. Da disse folk læser med herinde vil jeg ikke skrive for meget..

Graffiti

af Lue., 24/1 2016, 16:30 (3040 dage siden) @ glade-koege

Hvad med at lade nogle af de arbejdsløse hjælpe med at vaske det af. Eller endnu bedre dem der maler grafitti, et stort billed i avisen så alle kan se hvem det er og så skulle de for egne midler selv vaske hele svineriet af igen.

Men vi er nok for blødsæden her hjemme i Danmark, og ikke tillade den slags.

Graffiti

af gaest, 24/1 2016, 17:45 (3040 dage siden) @ Lue.

Hvad med at lade nogle af de arbejdsløse hjælpe med at vaske det af.

Det kan de da ikke mens togene kører. Problemet er jo at DSB mangler materiel hele tiden, og ikke bare lige kan tage et togsæt ud af driften i et døgn for at få fjernet grafitti.

Eller endnu bedre dem der maler grafitti, et stort billed i avisen så alle kan se hvem det er og så skulle >de for egne midler selv vaske hele svineriet af igen.

Men vi er nok for blødsæden her hjemme i Danmark, og ikke tillade den slags.

Når de bliver fanget, kommer der også nogle saftige regninger fra DSB, som de så oftest alligevel ikke kan betale. (Sjovt nok har de altid råd til spraymaling, selvom det er ret dyrt, og det er mange kvadratmeter der bliver sprayet)
Men de skal fanges først, og det er faktisk sjældent det sker. Politiet har heller ikke for mange ressorucher at give af. Bortset fra når der er internationale topmøder naturligvis, så har vi lige pludselig masser af politi.

Graffiti

af Gether, 24/1 2016, 18:47 (3040 dage siden) @ Lue.

Hvad med at lade nogle af de arbejdsløse hjælpe med at vaske det af

Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke passer bedre på sit materiel. Man lader togene stå ubevogtede og udendørs. Der er ikke råd til at bygge aflåsede haller, togene kan stå i, når de ikke er i brug.

Men der er hundredetusindevis af arbejdsløse og arbejdsparate kontanthjælpemodtagere. Hvorfor ikke lade dem passe på togene hver 1-2 timer pr. nat? Og her taler vi vel at mærke, om arbejde, der ikke bliver udført i forvejen.

Problemet er blot, at hver gang nogen foreslår at lade arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere udføre noget arbejde, som ellers ikke ville blive udført, så bryder helvede løs.

Graffiti

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 24/1 2016, 19:35 (3040 dage siden) @ Gether

Men der er hundredetusindevis af arbejdsløse og arbejdsparate kontanthjælpemodtagere. Hvorfor ikke lade dem passe på togene hver 1-2 timer pr. nat? Og her taler vi vel at mærke, om arbejde, der ikke bliver udført i forvejen.

Problemet er blot, at hver gang nogen foreslår at lade arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere udføre noget arbejde, som ellers ikke ville blive udført, så bryder helvede løs.

Hvad med selv at tilbyde at udføre dette arbejde?

--
Venlig hilsen
Erik Olsen

Graffiti

af steenth, 24/1 2016, 23:30 (3040 dage siden) @ Gether

Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke passer bedre på sit materiel. Man lader togene stå ubevogtede og udendørs. Der er ikke råd til at bygge aflåsede haller, togene kan stå i, når de ikke er i brug.

Det hjælper ikke med aflåste haller - de har lavet indbrud i Høje Taastrup.

Men der er hundredetusindevis af arbejdsløse og arbejdsparate kontanthjælpemodtagere. Hvorfor ikke lade dem passe på togene hver 1-2 timer pr. nat? Og her taler vi vel at mærke, om arbejde, der ikke bliver udført i forvejen.

Det skal være vagtfolk med autorisation.... Og derudover uddannelse til arbejde ved spor....

Graffiti

af Bjarne, 25/1 2016, 09:23 (3039 dage siden) @ steenth

Sæt elhegn og med pigtråd.

Graffiti

af Gæst, 25/1 2016, 10:35 (3039 dage siden) @ Bjarne

Det bliver aldrig bedre så længe medier som DR promoverer grafitti i børne- og ungdomsudsendelserne, hvor graffitti vises som hipt, i stedet for at vise pågrebne grafittivandaler som må trækkes med en milliongæld for rengøring af bemalede tog.

For år tilbage var rapperen Bossy Bo i P3's crunch, hvor han blandt andet til stor morskab for studieværten fortalte hvordan han og kammeraterne fra hip-hop miljøet i stor stil lavede graffitti på S-togene.

Rapperen var på det tidspunkt en af de mest succesfulde rappere, med høj indtægt og formue.

Jeg skrev en mail til DSB S-tog og foreslog dem at de, om ikke andet for princippets skyld, skulle konfrontere rapperen med hans tilståelsessag, så han enten betalte et stort erstatningsbeløb frivilligt, medvirkede gratis i en ant-graffitti-kampagne, eller indrømmede at han kun havde sagt at han malede grafitti fordi det lød smart.

Intet svar.

I disse terrortider mener jeg at man bør formode at alle, der færdes ulovligt ved S-togenes standpladser, har til hensigt at placere bomber og er bevæbnede, og handle derefter. BUM

Graffiti

af Lars W, 25/1 2016, 15:09 (3039 dage siden) @ Gæst

Har du en orange sikkerhedsvest på og opføre dig ordentlig og overholder gældende regler. Kan du stort set færdes rigtig mange steder på stationer, maskindepoter og P-riste uden nogen overhovedet spørger hvem du er og hvad du laver pågældende sted.

Husk på der er i dag rigtig mange udefra kommende folk og firmaer der arbejder på jernbanens område, ganske vist skal man have et kort der viser hvem man er og kunne bevise man har pas på banen kursus m.m. Men hvem skal i givet fald tjekke det.

Avatar

Graffiti

af mss ⌂, 27/1 2016, 08:31 (3037 dage siden) @ Niels Buch

Ja, det er helt klart blevet værre.
Der er blevet langt mellem S-tog uden smørerier, og regional- og fjerntogene ser også ud til at være hårdere ramt end nogensinde før.

Jeg tror at der er flere grunde:

DSB S-tog havde tidligere et særdeles effektivt system til afrensning af togene. Det ser ud til at være blevet sparet i stykker....

Politiet har travlt med terrortruslen og flygtninge, og nedprioriterer derfor sandsynligvis efterforskningen i sager som disse.

Derudover kan der meget vel være et "boom" i antallet af graffitimalere, hvilket kan forbindes med ovenstående da deres "kunst" bliver eksponeret i længere tid end før, og risikoen for straf er blevet mindre.

--
Mvh MSS
Min fotoside: http://mortenschmidt.piwigo.com/
Over 9000 fotos i over 200 albums

Graffiti

af Georg Schmidt, 27/1 2016, 10:01 (3037 dage siden) @ mss

[image]
Hvor er det skønt at se de gamle billeder, pænt og ordentligt alle steder ikke skygge af graffiti.
Disse to S-togssæt henstod et par uger ved Østerport i vinteren 1972 pænt nymalede med den mørkere tagfarve. Den nærmeste vogn er MM 7623 med litra og nummer i det JOC kaldte DSB standardskrift-stor, som blev påsat vogne af type 1 ved nymaling.
Sjovt nok maler de ikke på folks private biler, der er da ellers rige muligheder.:-D

Mvh
Georg

Avatar

Graffiti - lidt kultursociologi :-)

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 27/1 2016, 12:00 (3037 dage siden) @ Georg Schmidt

Sjovt nok maler de ikke på folks private biler, der er da ellers rige muligheder.:-D

Grafitti opstod i de USAnske storbyer, i særdeleshed de med tog, der kører på højbaner.
For grafittimalerne handler det ikke om bare at lave hærværk, for så har du ret i at privatbilerne kunne være oplagte mål.
Det handler om at få sit "værk" set af så mange som muligt, og der er et tog, der kører rundt i hele byen 24/7 jo næsten som en side 3 annonce i landsdækkende aviser.
"Tags" har så bredt sig til bygninger, men det hansler også om at benytte "fællesejendom" som jo er alles og ingens.
Og nej - disse synspunkter er foskruede, men det er det der er baggrunden.

Det handler vel om folk der ikke fik nok opmærksomhed fra forældrene under opvæksten? :-P :-D :-P

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image]

Graffiti

af train-cup, 27/1 2016, 17:19 (3037 dage siden) @ Michael Deichmann

Hej

Det lader til at (nogle) folk herinde måske misforstår, hvad graffitimalerens hensigt er.

Hensigten er i de allerfleste tilfælde ikke at lave hærværk. Gaffitimalere er i mange tilfælde kunstneriske typer, som har den opfattelse, at offentlige steder( fx jernbaneområder) er smagløse og kedelige. Derfor udfører de deres kunst på bl.a. tog, og efter deres mening bliver toget altså pænere.

Ofte er det dog grupper/klubber som sammen tager ud, og maler motiver som de måske i måneder har øvet sig på derhjemme på et A4 papir. Tidspunkterne er nøje planlagt, og de kender vagt og togtider ind og ud.

Men da det i mange tilfælde, bare handler om at få klubbens loggo/motto tegnet bliver det ofte ikke særlig kønt.

og ja .. efter min mening synes jeg også, at graffitimaling er en hensynsløs og respektløs handling, som ikke burde finde sted.

Avatar

Graffiti - lidt kultursociologi :-)

af mss ⌂, 27/1 2016, 20:31 (3037 dage siden) @ Michael Deichmann

Rigtigt, og derfor er det hamrende vigtigt at "kunsten" fjernes ASAP.
Det gør det alt andet lige langt mindre attraktivt at bruge alt den tid på et projekt, der bliver udslettet næste formiddag.

For få år siden var der stadig et beredskab, der tog sig af smørerierne allerede efter morgenmyldretiden dagen efter. S-tog var stolte af at det fungerede så godt, og det havde utvivlsomt en stor præventiv effekt. Men nogle talhjerner i DSB har tydeligvis fået spoleret den succes.

--
Mvh MSS
Min fotoside: http://mortenschmidt.piwigo.com/
Over 9000 fotos i over 200 albums

Graffiti - lidt kultursociologi :-)

af Scharfenberg, 27/1 2016, 21:26 (3037 dage siden) @ mss
redigeret af Scharfenberg, 27/1 2016, 21:39

Rigtigt, og derfor er det hamrende vigtigt at "kunsten" fjernes ASAP.
Det gør det alt andet lige langt mindre attraktivt at bruge alt den tid på et projekt, der bliver udslettet næste formiddag.

For få år siden var der stadig et beredskab, der tog sig af smørerierne allerede efter morgenmyldretiden dagen efter. S-tog var stolte af at det fungerede så godt, og det havde utvivlsomt en stor præventiv effekt. Men nogle talhjerner i DSB har tydeligvis fået spoleret den succes.

Jeg har hørt, at den øgede mængde graffiti på DSB's tog den senere tid skyldes midlertidige tekniske problemer med nogle af afrensningsanlæggene. Der er altså ikke tale om, at man har sparet afrensningen. Og generelt tror jeg ikke, at der er en stigning i det samlede omfang af hærværk på togene. Så vidt jeg husker, har det været temmelig stabilt de seneste mange år. Kun mindre fald og mindre stigninger fra år til år.

DSB har desværre ikke samme muligheder som fx New York Citys subway og den københavnske metro, der fører nultolerance over for graffiti.

I NYC spærrer de togene inde i lukkede haller eller på udendørs arealer med to gange pigtrådshegn og effektive hundepatruljer mellem hegnene. Samtidig er deres Kawasaki-tog af rustfrit stål både inde og ude, hvilket er nemmere at afrense. Hvis et tog alligevel har fået farvelade, tages det ud af drift og afrenses, inden det atter sættes i drift.

Den københavnske metro har den fordel, at togsættene stort set kun overnatter et sted, hvilket er overskueligt at holde effektivt afspærret. Desuden har graffitimalerne vist nok også stor respekt for den tredje strømskinne, som også skal forceres.

DSB derimod har mange opstillingsområder - ca. ti alene for S-tog. Desuden er det ret udansk med Fort Knox pigtrådsregn, og det ville også være dyrt at etablere og vedligeholde på så mange og omfangsrige områder. Hærværksgraffiti på tog er desværre prisen for, at vi lever i et åbent og tilgængeligt samfund. Desuden er DSB's driftsreserver slet ikke store nok til, at togsæt bare kan tages ud af drift til "æstetisk vedligehold". Her står valget mellem at aflyse/nedformere eller gennemføre afgangen som planlagt inkl. farvelade.

Graffiti - lidt kultursociologi :-)

af Søren fra KM, 29/1 2016, 17:23 (3035 dage siden) @ Scharfenberg

Metroens depot langs Vasbygade har også problemer med vandaler med spraydåser. Set i går fra forbikørende bil.
-S

Graffiti

af Marc Liljeqvist @, 29/1 2016, 12:02 (3035 dage siden) @ Niels Buch

Jeg er lige hjemvendt fra Japan, hvor der også føres en nul-tolerance overfor grafitti-vandaler. Faktisk er grafitti så sjældent derovre, at det er noget som vil blive bragt i nyhederne.
For nogle år siden var der en, der skrev "hack" på et Shinkansen-togsæt. Resultatet var at driften blev indstillet imens politiet mødte talstærkt op for at jage vedkommende.
Der blev ligeledes lavet en forlænget nyhedsudsendelse, hvor det blev debatteret af eksperter og politikere.

Vedkommende blev fanget, og udover fængselsstraf kunne han også få lov til at betale for rengøring, samt tabt fortjeneste.
Han gjorde det aldrig mere.

Graffiti

af BigRas, 29/1 2016, 21:41 (3035 dage siden) @ Niels Buch

Jeg fik sidst i november eller desember sidste år fra pålidelig kilde oplyst at det ikke længere er dsb selv der står for afrensningen af grafiti. Det er (som så meget andet) blevet udliciteret til iss. Og de har sandsynligvis ikke samme føling med hvornår det er tid for et togsæt at blive renset af for uønsket skidt.

Graffiti

af glade-koege ⌂, køge, 29/1 2016, 21:47 (3035 dage siden) @ BigRas

Jeg fik sidst i november eller desember sidste år fra pålidelig kilde oplyst at det ikke længere er dsb selv der står for afrensningen af grafiti. Det er (som så meget andet) blevet udliciteret til iss. Og de har sandsynligvis ikke samme føling med hvornår det er tid for et togsæt at blive renset af for uønsket skidt.

jeg fik at vide for ca 1½ måneds tid siden de arbejde i 24 timer drift så slemt var problemet... det er da blevet lidt bedre for har set flere røde togsæt denne uge..

Graffiti - finale

af Niels Buch, 31/1 2016, 18:04 (3033 dage siden) @ glade-koege

Hej

Først mange tak for rigtigt mange gode svar og informationer på mit første indlæg.

Som for mange andre indenfor denne branche (hos Banedanmark og Trafik- og Byggestyrelsen), var det i dag min sidste dag med et DSB frikort. Dagen blev brugt på at køre hele S-togsnettet igennem. Og jeg må desværre konstatere at det er meget svært at få et billede af et S-tog helt uden graffiti, SUK. Lad os håbe at det bliver bedre.

Hilsen
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak