Elektrificering af jernbanebroen over Limfjorden i Aalborg

Jeg kan ikke huske, om vi har strejfet emnet før; men jeg tager chancen (søgning på ordene "elektrificering" og "Limfjord" i samme søgning giver ingen relevante hits):

Er der en ingeniør til stede, der kan forklare, hvordan køretråden skal passere broklappen på broen - herunder kontravægten, som jo ved broens åbning sænkes ned til noget nær skinnetop. Laver man noget Georg Gearløs-agtigt eller undlader man simpelthen at føre køretråden igennem?

Jeg har ikke googlet eventuelle løsningsmuligheder - for jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle søge efter :-D .

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Har set i en ældre bog hvordan Københavns sporveje løste problemet ved broen til Amager. Måske noget lignende kan bruges på Limfjordsbroen.

Jeg har ikke googlet eventuelle løsningsmuligheder - for jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle søge efter.

Jeg stødte på dette; men det løser vist ikke problemet med kontravægten:

http://ing.dk/artikel/brolosning-sa-simpel-som-en-russisk-rumraket-122345

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Forskellige eksempler blev berørt igennem denne tråd: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=95136 .

Bedste hilsener
Niels

Forskellige eksempler blev berørt igennem denne tråd: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=95136 .

Kære Niels

Tak for diverse links, som ledte mig frem til dette:

https://www-docs.tu-cottbus.de/verkehrswesen/public/Lehre/LV/Kolloquium/2008/2008_DrBau...

Så vidt jeg kan se, har man løst problemet ved at "dele" kontravægten i to - en del på hver side af køretråden. Smart - men kan vide, om der er plads til det i Aalborg? Nå, det får vi nok svar på engang.

Bedste hilsner

Thomas

Forskellige eksempler blev berørt igennem denne tråd: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=95136 .

Kære Niels

Tak for diverse links, som ledte mig frem til dette:

https://www-docs.tu-cottbus.de/verkehrswesen/public/Lehre/LV/Kolloquium/2008/2008_DrBau...

Så vidt jeg kan se, har man løst problemet ved at "dele" kontravægten i to - en del på hver side af køretråden. Smart - men kan vide, om der er plads til det i Aalborg? Nå, det får vi nok svar på engang.

Bedste hilsner

Thomas

Jeg tillod mig at sakse dette fra rapporten:

[image]

I Trondheim (i Norge) findes Skansen Bru, som også er med overliggende kontravægt, med køreledninger, se disse YouTube links:

Skansen bru railway bridge opening for boats to pass:
https://www.youtube.com/watch?v=eqIKWgk4K7I

Skansen jernbanebru i Trondheim:
https://www.youtube.com/watch?v=dI0fT0d58ak

Skansen bru i Trondheim i aksjon:
https://www.youtube.com/watch?v=ddZVdInm4xY

V.H. Christian Brun

--
Christian Brun

I Trondheim (i Norge) findes Skansen Bru, som også er med overliggende kontravægt, med køreledninger, se disse YouTube links:

Skansen bru railway bridge opening for boats to pass:
https://www.youtube.com/watch?v=eqIKWgk4K7I

Skansen jernbanebru i Trondheim:
https://www.youtube.com/watch?v=dI0fT0d58ak

Skansen bru i Trondheim i aksjon:
https://www.youtube.com/watch?v=ddZVdInm4xY

V.H. Christian Brun

I Aalborg følger kontravægten ikke med klappen så mens klappen går fra vandret til lodret position bevæger kontravægten sig kun lodret op og ned.

--
Mvh Anders

I Trondheim (i Norge) findes Skansen Bru, som også er med overliggende kontravægt, med køreledninger, se disse YouTube links:

Skansen bru railway bridge opening for boats to pass:
https://www.youtube.com/watch?v=eqIKWgk4K7I

Skansen jernbanebru i Trondheim:
https://www.youtube.com/watch?v=dI0fT0d58ak

Skansen bru i Trondheim i aksjon:
https://www.youtube.com/watch?v=ddZVdInm4xY

V.H. Christian Brun

I Aalborg følger kontravægten ikke med klappen så mens klappen går fra vandret til lodret position bevæger kontravægten sig kun lodret op og ned.

Tak for links. For mig at se ser det ud til, at i Trondheim er der ingen køretråd under kontravægten; altså at køretråden ikke er ført igennem?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Hvis man kigger nøje i stor opløsning, så kommer detaljerne frem
http://www.lensman.se/wp-content/uploads/2015/06/150602-Trondheim-Skansen-bru.jpg
[image]

Hvis man kigger nøje i stor opløsning, så kommer detaljerne frem
http://www.lensman.se/wp-content/uploads/2015/06/150602-Trondheim-Skansen-bru.jpg

Jeg synes nu stadig ikke, jeg kan se køretråden være ført igennem under kontravægten?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Lidt mere fra broen
http://punktetvisningsrom.no/assets/images/skansen3.jpg
http://static.panoramio.com/photos/original/48488750.jpg
[image]
[image]

På dette billede ser det ud til, at køreledningerne går ind under kontravægten. Men hvor pokker bliver de så af, når kontravægten sænkes? Eller stopper de måske på samme konstruktion, som signalerne er monteret på?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

På dette billede ser det ud til, at køreledningerne går ind under kontravægten. Men hvor pokker bliver de så af, når kontravægten sænkes? Eller stopper de måske på samme konstruktion, som signalerne er monteret på?

Uden at vide det, vil jeg gætte på at ved åbning af broen slækkes kontaktledningerne, så de giver plads for kontravægten.
I Sverige har jeg ved broer over Götakanal set, at kontaktledningerne slækkes og hænger ned mod sporet. Jeg formoder, at de er spændingsløse i den tilstand, da de var nede i "nå-højde". Desværre fik jeg ikke fotograferet det.

--
Venlig hilsen
Jens H B

I Holland findes korte klapbroer hvor der slet ikke er nogen køretråd. Brofagene og de tilstødende anlæg til at fange strømaftageren igen er tilsammen ikke længere end en neutralsektion.
Det kræver naturligvis at der er styr over hvo rmeget strømaftagerne strækker sig når de ikke rører en køreledning.
Jeg vil nu godt se strøm nord for Aalborg før jeg tror på det.

I Holland findes korte klapbroer hvor der slet ikke er nogen køretråd. Brofagene og de tilstødende anlæg til at fange strømaftageren igen er tilsammen ikke længere end en neutralsektion.
Det kræver naturligvis at der er styr over hvo rmeget strømaftagerne strækker sig når de ikke rører en køreledning.
Jeg vil nu godt se strøm nord for Aalborg før jeg tror på det.

Hvor langt nord for Aalborg? Jeg tror nok man skal fikse strømmen til Lindholm og Aalborg Lufthavn, mens jeg tvivler mere på Lindholm-Frederikshavn. Men skal man til lufthavnen, skal man også over Limfjorden.

Næsten sidespor: Så længe de her to betingelser er gældende:
1) der ikke er el til Skagen og Hirtshals
2) man vil have gennemgående tog fra Skagen og Hirtshals til Aalborg/Skørping
vil grundlaget for elektrificering nord for Lindholm kun være seks daglige afgange med DSB gennemgående lyntog til Frederikshavn. Her kan man spørge om, om der er økonomi i det og evt. droppe planerne om lyntog til Frederikshavn (eller for nørder lidt sjovere: koble et diesellokomotiv foran som man har gjort det med TGV-tog enkelte steder). Alternativet er naturligvis at gå på kompromis med gennemgående tog eller elektrificerer til Skagen og Hirtshals. Det koster dog også lige en sjat penge.

I Holland findes korte klapbroer hvor der slet ikke er nogen køretråd. Brofagene og de tilstødende anlæg til at fange strømaftageren igen er tilsammen ikke længere end en neutralsektion.
Det kræver naturligvis at der er styr over hvo rmeget strømaftagerne strækker sig når de ikke rører en køreledning.
Jeg vil nu godt se strøm nord for Aalborg før jeg tror på det.

Hvor langt nord for Aalborg? Jeg tror nok man skal fikse strømmen til Lindholm og Aalborg Lufthavn, mens jeg tvivler mere på Lindholm-Frederikshavn. Men skal man til lufthavnen, skal man også over Limfjorden.

Næsten sidespor: Så længe de her to betingelser er gældende:
1) der ikke er el til Skagen og Hirtshals
2) man vil have gennemgående tog fra Skagen og Hirtshals til Aalborg/Skørping
vil grundlaget for elektrificering nord for Lindholm kun være seks daglige afgange med DSB gennemgående lyntog til Frederikshavn. Her kan man spørge om, om der er økonomi i det og evt. droppe planerne om lyntog til Frederikshavn (eller for nørder lidt sjovere: koble et diesellokomotiv foran som man har gjort det med TGV-tog enkelte steder). Alternativet er naturligvis at gå på kompromis med gennemgående tog eller elektrificerer til Skagen og Hirtshals. Det koster dog også lige en sjat penge.

Det vil være hul i hovedet at elektrificere nord for Lindholm (og senere Aalborg Lufthavn).
På den anden side er der sikkert lokale kræfter der ønsker el helt ned på havnen i Skagen. Kørsel med ICL til Frederikshavn (hvad det så skal gøre godt for) og godstog til Hirtshals, vil måske alligevel få de folkevalgte til at hænge køreledninger op i hele Nordjylland (man bliver jo nødt til at tage Skagensbanen med). Men økonomi i det, er der ikke.

Det vil være hul i hovedet at elektrificere nord for Lindholm (og senere Aalborg Lufthavn).
På den anden side er der sikkert lokale kræfter der ønsker el helt ned på havnen i Skagen. Kørsel med ICL til Frederikshavn (hvad det så skal gøre godt for) og godstog til Hirtshals, vil måske alligevel få de folkevalgte til at hænge køreledninger op i hele Nordjylland (man bliver jo nødt til at tage Skagensbanen med). Men økonomi i det, er der ikke.

Hvor mange tog kører der dagligt til Sønderborg?

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Det vil være hul i hovedet at elektrificere nord for Lindholm (og senere Aalborg Lufthavn).
På den anden side er der sikkert lokale kræfter der ønsker el helt ned på havnen i Skagen. Kørsel med ICL til Frederikshavn (hvad det så skal gøre godt for) og godstog til Hirtshals, vil måske alligevel få de folkevalgte til at hænge køreledninger op i hele Nordjylland (man bliver jo nødt til at tage Skagensbanen med). Men økonomi i det, er der ikke.

Hvor mange tog kører der dagligt til Sønderborg?

Elektrificeringen af sidebanen Tinglev-Sønderborg var resultatet af en lokal folketingpolitikers benarbejde eller overtalelsesevne og ikke af sund fornuft. Men fint nok, for det var ikke sikkert at banen havde overlevet uden IC-togene.

Det vil være hul i hovedet at elektrificere nord for Lindholm (og senere Aalborg Lufthavn).
På den anden side er der sikkert lokale kræfter der ønsker el helt ned på havnen i Skagen. Kørsel med ICL til Frederikshavn (hvad det så skal gøre godt for) og godstog til Hirtshals, vil måske alligevel få de folkevalgte til at hænge køreledninger op i hele Nordjylland (man bliver jo nødt til at tage Skagensbanen med). Men økonomi i det, er der ikke.

Hvor mange tog kører der dagligt til Sønderborg?

Elektrificeringen af sidebanen Tinglev-Sønderborg var resultatet af en lokal folketingpolitikers benarbejde eller overtalelsesevne og ikke af sund fornuft. Men fint nok, for det var ikke sikkert at banen havde overlevet uden IC-togene.

Og hvor mange tror ikke på at en tilsvarende politisk rævekage bliver bagt omkring ledninger til Frederikshavn? Ræk fingeren op! :-)

Politik er det muliges kunst - ingen taler om sund fornuft.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image] [image]

Jeg kan ikke huske, om vi har strejfet emnet før; men jeg tager chancen (søgning på ordene "elektrificering" og "Limfjord" i samme søgning giver ingen relevante hits):

Er der en ingeniør til stede, der kan forklare, hvordan køretråden skal passere broklappen på broen - herunder kontravægten, som jo ved broens åbning sænkes ned til noget nær skinnetop. Laver man noget Georg Gearløs-agtigt eller undlader man simpelthen at føre køretråden igennem?

Jeg har ikke googlet eventuelle løsningsmuligheder - for jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle søge efter.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Banedanmark er åbenbart ret fortrøstningsfulde med hensyn til at finde en brugbar løsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

[image] Kilde: http://www.bane.dk/db/filarkiv/15499/SAE_P041%20Aarhus%20-%20Lindholm%2C%20rapport%201.pdf Rapporten er, så vidt jeg kan se, udateret.

Jeg kan ikke huske, om vi har strejfet emnet før; men jeg tager chancen (søgning på ordene "elektrificering" og "Limfjord" i samme søgning giver ingen relevante hits):

Er der en ingeniør til stede, der kan forklare, hvordan køretråden skal passere broklappen på broen - herunder kontravægten, som jo ved broens åbning sænkes ned til noget nær skinnetop. Laver man noget Georg Gearløs-agtigt eller undlader man simpelthen at føre køretråden igennem?

Jeg har ikke googlet eventuelle løsningsmuligheder - for jeg ville ikke ane, hvad jeg skulle søge efter.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Banedanmark er åbenbart ret fortrøstningsfulde med hensyn til at finde en brugbar løsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Kilde: http://www.bane.dk/db/filarkiv/15499/SAE_P041%20Aarhus%20-%20Lindholm%2C%20rapport%201.pdf Rapporten er, så vidt jeg kan se, udateret.

Og videre hedder det:

[image]

Det er vel ikke forbudt at se hvad man gør i andre lande!

RSS Feed af emne

Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Link til det nuværende forum her!

Forumarkivet (ikke aktivt)

Elektrificering af jernbanebroen over Limfjorden i Aalborg (Jernbanen i dag)