Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Aabenraabanen

af Jan Clausen @, 6200 Aabenraa, 25/3 2011, 07:25 (4782 dage siden)

Transportministeren har meddelt at han overdrager jernbanestrækningen Aabenraa-Rødekro, til Miljøministeriet.

Dermed er der givet grønt lys for at omdanne banen til en såkaldt natursti.

J.C

Aabenraa

Aabenraabanen

af marrix, Valby, 25/3 2011, 08:08 (4782 dage siden) @ Jan Clausen

Øv!

Var der ikke noget snak om at få gang i veterankørsel på strækningen?

- Martin

Aabenraabanen

af Egon Schmidt, 25/3 2011, 08:11 (4782 dage siden) @ marrix

Det er lige det det gå nok som skælskørbanen spornen er væk og det hele gro bare til
for det er ingen penge til at lave en natursti
Egon

Aabenraabanen

af Henrik C, Kolding, 25/3 2011, 09:02 (4782 dage siden) @ marrix

Hej

Var der ikke noget med en minister der sagde at det var slut med nedlæggelser? :-|

Som veteranbanen vil den nok få det svært, dels på grund af længden på små 7 km., der skal jo også være økonomi i at drive et veterantog, samt der forhåbentlig snart kommer en "konkurrent" ca. 25 km. længere nordpå.

http://www.klk.dk/Haderslevbanen.htm

Men ærgerligt er det jo alligevel...

--
mvh. Henrik C

Aabenraabanen

af UTJ, 25/3 2011, 10:03 (4782 dage siden) @ Henrik C

Hej

Var der ikke noget med en minister der sagde at det var slut med nedlæggelser? :-|

Som veteranbanen vil den nok få det svært, dels på grund af længden på små 7 km., der skal jo også være økonomi i at drive et veterantog, samt der forhåbentlig snart kommer en "konkurrent" ca. 25 km. længere nordpå.

http://www.klk.dk/Haderslevbanen.htm

Men ærgerligt er det jo alligevel...

Længden på denne bane er ikke noget problem. Jo kortere banen er, des bedre, for des mindre skal vedligeholdes og en 30 min oplevelse er lettere at lokke familier ud på end flere timer. Men det er rigtigt at oplevelsen for det kørende personale nok ikke er den samme "tog-agtige".

Bryrup-Vrads er netop et eksempel en kort succesrig bane.

Aabenraabanen

af Jens Møller, København S, 25/3 2011, 11:38 (4781 dage siden) @ UTJ

Kloge ord UTJ, men kan man efterhånden ikke tillade sig at mene, at vi har nok veteranbaner i Danmark? Der er jo intet her i livet, som er gratis og kravene til både materiel og skinner bliver jo ikke ligefrem mindre, tværtimod!

--
Jens MO-Møller
[image]

Aabenraabanen

af KimC, 25/3 2011, 11:59 (4781 dage siden) @ Henrik C

Mankunne jo også bare fortsætte med initiativet med skinnecykling, som jo har fungeret meget fint.

Landskabsmæssigt er Åberåbanen meget flottere end Haderslevbanen, men det daværende KLK har jo nærmest vendt tommelfingeren nedad for begge baner, dog mest Åbenråbanen - selv om togene var mere fyldte til jul end i Haderslev.

Aabenraabanen

af Henrik C, Kolding, 25/3 2011, 13:58 (4781 dage siden) @ KimC

Hej

At KLK som forening vendte tommelfingeren ned ad synes jeg ikke jeg kan huske, men jeg ved godt at der nogle (flere) der i flere omgange ikke orkede Banedanmarks håndtering samt alle dem der lige kendte nogen som kendte nogen og ikke mente at det KLK gjorde var rigtigt, men som iøvrigt ikke selv bidrog.

Jeg har selv været med i flere af baneudvalgene og møderne igennem årene og hold da op hvor det mange gange handlede om at "pinge" de rigtige frem for at åbne en bane!

Selvom der i sidste omgang blev bevilliget kr. 100.000 fra Haderslev kommune endte dette jo også i vaske, men igen nok mest pgr. den almene krise der ramte landet og så nok også lige noget med borgmesterposten (lokalpolitik) i Haderslev.

Og det med banens længde... ja om et veterantog kører 14 km. eller 24 km. tur/retur ændre nok ikke det store ved slitagen og billetprisen, men nok en hel del i passagerenes bedvisthed om hvad de får pengene og det er her jeg mener at de 14 km. måske lige er lidt nok.

På Grindstedbanen vil man måske opleve det modsatte, nemlig at banen (eller turen) bliver for lang til at man kan holde familien underholdt.

Ja, det er ikke lige så let som i de gode gamle dage.....

--
mvh. Henrik C

Aabenraabanen

af KimC, 25/3 2011, 15:20 (4781 dage siden) @ Henrik C


At KLK som forening vendte tommelfingeren ned ad synes jeg ikke jeg kan huske, men jeg ved godt at der nogle (flere) der i flere omgange ikke orkede Banedanmarks håndtering samt alle dem der lige kendte nogen som kendte nogen og ikke mente at det KLK gjorde var rigtigt, men som iøvrigt ikke selv bidrog.

"Nogen" i Haderslev fik det indtryk at KLK nærmest kun var interesseret i banen som en reserve for Vejlekørslerne.
I 2003 planlagde KLK hele sæsonen i Haderslev fordi der skulle indføres ATC-S på strækningen fra Vejle til Herning. Da det så viste sig at det alligevel blev muligt at køre uden ATC i Vejle aflyste man meget af sæsonen i Haderslev for at køre en ad-hoc sæson i Vejle. Det gjorde et dårligt indtryk i Haderslev, specielt da man senere kom og ville have kommunen til at købe banen.

Jeg har selv været med i flere af baneudvalgene og møderne igennem årene og hold da op hvor det mange gange handlede om at "pinge" de rigtige frem for at åbne en bane!

Men mon man ikke også i Hadeslev Kommune kan huske at man har investeret penge i sporet til Skrydstrup, hvorefter kørslen blev indstillet? Det er altså ikke sjovt at sidde som politiker og anbefale at der bevilges (mange) penge til den og den bane, hvorefter operatøren skrider, og banen ligger til ingen nytte. Og man har næppe kunnet undgå at mærke at KLK's hjerte bankede for Vejlekørslerne, hvoror man ville undgå en gentagelse med Haderslevbanen. Da så DSB-M kom til som ny operatør har man åbenbart fattet mere tillid til dem.


Og det med banens længde... ja om et veterantog kører 14 km. eller 24 km. tur/retur ændre nok ikke det store ved slitagen og billetprisen, men nok en hel del i passagerenes bedvisthed om hvad de får pengene og det er her jeg mener at de 14 km. måske lige er lidt nok.

Det ændrer det at man feks om vinteren kun kan nå to dobbeltture på Haderslevbanen mens man kan nå 3 på Åbenråbanen. Dermed får man mere udbytte af samme tog, og billletprisen for den enkelte bliver lidt mindre, hvilket især betyder noget når det er en større familie der skal med.
Jernbaneenthusiaster kan måske synes det er for kort en tur, men ingen veteranbane kan leve af dem som kunder alene. "Familien Danmark" skal også med ud at køre i det tog, og der må turen ikke være for lang.


På Grindstedbanen vil man måske opleve det modsatte, nemlig at banen (eller turen) bliver for lang til at man kan holde familien underholdt.

Ja, især hvis man kun må køre 20 km/t.

Af andre overvejelser så har Haderslevbanen ikke længere noget godspotentiale, hvorimod Åbenråbanen i det mindste teoretisk set en gang kunne have en fremtid ifb med havnen.
Men nu er terningerne jo kastet, og så får vi se hvad der kommer til at ske.

Aabenraabanen

af Henrik C, Kolding, 25/3 2011, 18:42 (4781 dage siden) @ KimC

KLK,s hjemmebane, om man vil, nok altid være Vejle - Jelling (så længe mulighederne er der) og man har kørt der siden 70érne og tjent en masse penge.

Og det er vel det, det hele handler om, at tjene penge til at vedligeholde et veterantog. KLK var en af de første klubber der kunne bygge en vognhal så det meste af driftsmateriellet kunne holde indenfor. Og denne hal kunne jo kun bygges fordi man havde tjent penge bl.a. Vejle - Jelling.

Aabenraabanen har for KLK haft den ulempe at den lå relativ lang væk fra Lunderskov og var bøvlet at komme til (enkelt spor fra Vamdrup og et tog der kun måtte køre 50 km/t.)

Da ATC spøgelset rullede ind over Danmark var der ikke mange der troede på at veterantog på de "frie" strækninger ville have nogle fremtid, så derfor så KLK også en mulighed i Haderslevbanen som fremtidig indtægtskilde.

Da muligheden så viste sig at der stadigvæk kunne køres mellem Vejle og Jelling mener jeg helt klar at det var den rigtige beslutning at blive i Grejsdalen, samtidigt med at man kørte på Haderslevbanen i det omfang man havde folk til dette. Men som alle andre klubber skal togene jo også bemandes og igen her var det lidt ligesom resten af landet (også idag), svært at få folk nok.

--
mvh. Henrik C

Aabenraabanen

af KimC, 26/3 2011, 04:33 (4781 dage siden) @ Henrik C

Da muligheden så viste sig at der stadigvæk kunne køres mellem Vejle og Jelling mener jeg helt klar at det var den rigtige beslutning at blive i Grejsdalen, samtidigt med at man kørte på Haderslevbanen i det omfang man havde folk til dette. Men som alle andre klubber skal togene jo også bemandes og igen her var det lidt ligesom resten af landet (også idag), svært at få folk nok.

Og derfor må man i Haderslev have spekuleret på at en ting er at have en veteranbane, noget andet er at have et veterantog.
Man har allerede erfaret med Skrydstrupsporet at det ikke går at vedligeholde en bane og så håbe på at der af sig selv kommer tog. De penge kunne man have brugt til noget andet.
Når man så nogen år senere står i samme situation, man har en bane der skal investeres i, men man har kun én interesseret veteranoperatør som så måske slet ikke er så interesseret endda, og måske kun vil køre lidt sporadisk uden for sæsonen når det kommer til stykket.
Der kan jeg så godt forså at Hadserlev Kommune har været meget tøvende.

Hvis jernbanekredse som sådan - her tænker jeg på alle operatører, ikke kun veterantog - vil skabe tillid til investeringer i jernbanen, så følger der en forpligtelse med til at man faktisk er interesseret i at bruge de investeringer til noget bagefter, ellers er de bedre tjent med at erkende at interessen ikke er der inden der overhovedet investeres.

Tag som et eksempel banen fra Tinglev til Tønder. Der er ofte blevet plæderet for en genåbning - "alle de passagerer, og alle de godsvogne". Men det eneste banen blev brugt til i den sidste tid da den var åben for trafik var at køre maskiner fra depot i Tønder eller værksted i Niebüll til Tinglev eller Padborg/retur. Nåjo, der var da også noget godstrafik, JF-toget fra Sønderborg, sådan ca 4 gange i året.
I dag hvor investeringer må overvejes grundigere end tidligere kan man ikke satse på at investere millioner i fald der skulle komme et tog forbi en dag. For mange forgæves investeringer vil gøre investeringer i banetrafik fremover endnu vanskeligere.

Der er investeret i dobbeltspr mellem Tinglev og Vojens. Som togpassager oplever man ofte at man ikke møder et eneste tog i nabosporet på den strækning, men til gengæld skal krydse enten i Farris eller Sommersted, eller begge steder. Men så har man da noget ledigt spor at teste IC4 på, det projekt har også været en forgæves investering i jernbane...

Aabenraabanen

af UTJ, 26/3 2011, 04:50 (4781 dage siden) @ KimC

Tag som et eksempel banen fra Tinglev til Tønder. Der er ofte blevet plæderet for en genåbning - "alle de passagerer, og alle de godsvogne". Men det eneste banen blev brugt til i den sidste tid da den var åben for trafik var at køre maskiner fra depot i Tønder eller værksted i Niebüll til Tinglev eller Padborg/retur. Nåjo, der var da også noget godstrafik, JF-toget fra Sønderborg, sådan ca 4 gange i året.

T-T er i og for sig kun interessant hvis den bliver gjort til et EU-projekt om grænseoverskridende trafik á la Nibøl-Tønder-Tinglev-Flensborg. Men det kunne også være interessant af flere grunde.

Aabenraabanen

af Egon Schmidt, 25/3 2011, 14:11 (4781 dage siden) @ KimC

Hej Kim C
Det er rigtig at juletogen var fyldt, men det var først da DJK og Sønderjysk jernbaneklub begyndet at køre, for de første år hvor klk kørte var det ikke mange med.
Men de sidste 25 år var juletogen fuld belagt.
Egon

Aabenraabanen

af Jan Clausen @, 6200 Aabenraa, 25/3 2011, 15:11 (4781 dage siden) @ Henrik C

Hej

Var der ikke noget med en minister der sagde at det var slut med nedlæggelser? :-|


Jooo... men Aabenraabanen og Haderslevbanen er begge nedlagt i 2007, eller deromkring, altså før Hans Christian Schmidt blev minister, så reelt set (og det er det han spiller på) har han ikke nedlagt nogen jernbanestrækninger. Tønder-Tinglev er stadig blot spærret for trafik. Og her vil ministeren have undersøgt om den kan bruges i det dansk-tyske trafiksamarbejde, så TT-banen er ikke opgivet endnu.

J.C

Aabenraa

Kongerejsen 1908
Kongerejsen 1908

I sommeren 1908 rejste Kong Frederik den 8., Dronning Louise og deres tre børn med tog til Jylland, hvor de besøgte en lang række byer. Lars Christensen har i Rigsarkivet fundet DSBs interne korrespondance, samt flere avisers dækning af begivenheden.

Læs mere
ContecRailDSB MY1106

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak