Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Tjenesteforhold 1944 (Generelt)

af OttoJ, 28/7 2018, 18:00 (2098 dage siden)

Min far var overtrafikassistent i Fredericia i 1944. Han havde netop bygget et hus derovre, men valgte alligevel at flytte til stationen i Taastrup.

Jeg troede, at dette skyldtes, at han kunne blive trafikkontrollør på Taastrup Station - altså en forfremmelse, men nu har min kone, der er slægtsforsker, fundet ud af, at han fortsat var overtrafikassistent i Taastrup i nogle år, inden han blev trafikkontrollør.

Dette undrer mig meget - især på grund af det nybyggede hus i Fredericia.

Er der nogen, der ved, hvorvidt man kunne få lovning på en sikker forfremmelse ved at flytte til en anden station?

Jeg er pensionist og ikke så skrap til alt dette forum-noget, så jeg vil allerhelst have, hvis nogen kunne ringe til mig på 4399-1905.

Tjenesteforhold 1944

af re20000, 29/7 2018, 23:23 (2097 dage siden) @ OttoJ

Det kunne ellers også være interessant for nogle af os andre at få det oplyst.

Nold

Avatar

Tjenesteforhold 1944

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 30/7 2018, 00:43 (2097 dage siden) @ OttoJ

Min far var overtrafikassistent i Fredericia i 1944. Han havde netop bygget et hus derovre, men valgte alligevel at flytte til stationen i Taastrup.

Jeg troede, at dette skyldtes, at han kunne blive trafikkontrollør på Taastrup Station - altså en forfremmelse, men nu har min kone, der er slægtsforsker, fundet ud af, at han fortsat var overtrafikassistent i Taastrup i nogle år, inden han blev trafikkontrollør.

Dette undrer mig meget - især på grund af det nybyggede hus i Fredericia.

Er der nogen, der ved, hvorvidt man kunne få lovning på en sikker forfremmelse ved at flytte til en anden station?

Jeg er pensionist og ikke så skrap til alt dette forum-noget, så jeg vil allerhelst have, hvis nogen kunne ringe til mig på 4399-1905.

Nu ved jeg ikke, om nogen har kontaktet dig pr. telefon. Men hvis du vil have hjælp her i dette jernbaneforum, vil det være godt, om du kunne oplyse din fars fulde navn og fødselsdato.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Tjenesteforhold 1944

af OttoJ, 1/8 2018, 23:01 (2094 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas
Mange tak for dit svar.
Du mente at min fars navn ville kunne hjælpe.
Så han hed Frithjof Siegfred Kruuse Johannesen
Han var født i Helsingør dem 18 april 1891,
Han blev ansat ved Statsbanerne 1/12-1908 som elev.
Jeg håber at du på den måde kan hjælpe mig.
Venlig hilsen
Otto Johannesen

Tjenesteforhold 1944

af Georg Schmidt, 2/8 2018, 10:18 (2094 dage siden) @ OttoJ
redigeret af Georg Schmidt, 2/8 2018, 10:33

Ligesom Thomas har jeg forsket lidt i "Danske Statsbaners Tjenestemænd".
F S K Johannesen:
Elev 1/12 1908
Assistent med medhjælpereksamen i Hobro 1/5 1916
1922 Hobro
1934 Hobro
Overassistent i Fredericia 1/4 1936
Overassistent i Taastrup 1/6 1944
Trafikkontrollør i Taastrup 1/7 1948 I begyndelsen som trafikkontrollør II i 7 lkl, senre 6 lkl.
Stadig trafikkontrollør i Taastrup 1958 nr. 71 i rækken.
Ses ikke i 1960 fortegnelsen.

Mvh
Georg

Tjenesteforhold 1944

af OttoJ, 12/8 2018, 18:31 (2083 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hej Thomas!
Hermed en stor tak til dig og alle de flinke mennesker, der har ulejliget sig med at forsøge at løse mit problem, det er meget flot.
Jeg kan godt se, at alene den lave husleje for tjenesteboligen var en lønforhøjelse i sig selv.
Det med lønklasser har fået mig til at tænke på, om man blev bedre betalt for at vær beskæftiget med passagertrafik end med godstrafik.
I Fredericia var min far hovedsagelig beskæftiget i post 2, som vist nok i høj grad tog sig af rangering. I nogle tilfælde var han "Fungerende" og havde tjeneste på perronerne.
I Taastrup var det vel hovedsagelig trafikken på hovedsporene. Som jeg husker det, var der stort set kun rangering i forbindelse med 10-slæberen, altså væsentlig mindre rangering. Det kunne så være, at det derfor var en højere lønklasse.
Jeg vil gerne gøre noget til gengæld for det store arbejde, der er gjort for mig.
Jeg har nogle amatørfotos fra et rangeruheld på Hobro station, som måske kan have interesse for din bog om Randers-Aalborg banen, og jeg har også lidt viden om forholdene ved stationen fordi min far giftede sig med en Hobropige, hvilket medførte mange familiebesøg i byen. Har det interesse kan du ringe til mig på tlf. 4399 1905, efter kl. 15.00. Jeg håber min tak når ud til alle bidragyderne ad denne vej.
Med venlig hilsen
Otto

Avatar

Tjenesteforhold 1944

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/8 2018, 08:34 (2094 dage siden) @ OttoJ
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 2/8 2018, 08:48

Min far var overtrafikassistent i Fredericia i 1944. Han havde netop bygget et hus derovre, men valgte alligevel at flytte til stationen i Taastrup.

Jeg troede, at dette skyldtes, at han kunne blive trafikkontrollør på Taastrup Station - altså en forfremmelse, men nu har min kone, der er slægtsforsker, fundet ud af, at han fortsat var overtrafikassistent i Taastrup i nogle år, inden han blev trafikkontrollør.

Dette undrer mig meget - især på grund af det nybyggede hus i Fredericia.

Er der nogen, der ved, hvorvidt man kunne få lovning på en sikker forfremmelse ved at flytte til en anden station?

Jeg er pensionist og ikke så skrap til alt dette forum-noget, så jeg vil allerhelst have, hvis nogen kunne ringe til mig på 4399-1905.

Kære Otto

Inden vi går videre med sagen, bør vi vel formulere, hvad "sagen" går ud på:

Spørgsmål 1: Hvorfor søger en overtrafikassistent i Fredericia en overtrafikassistentstilling i Taastrup, når han har et nybygget hus i Fredericia?

Spørgsmål 2: Kan man få lovning ("retskrav") på en fremtidig forfremmelse? Altså noget i retning af: "Hvis du søger til Taastrup som overtrafikassistent, lover vi dig, at du på et senere tidspunkt vil blive forfremmet til trafikkontrollør samme sted."

Inden jeg kaster mig ud i videre research:

Umiddelbart vil jeg mene, at man ikke kan få lovning på en fremtidig forfremmelse. Jeg vil ikke afvise, at DSB og Jernbaneforeningen kunne have indgået en sådan aftale. Men den ville have været meget atypisk og usandsynlig.

En anden umiddelbar tanke: Din far kunne have været i følgende situation: Hvis han var "ældste overtrafikassistent" i anciennitetsrækken på landsplan (og i øvrigt havde uplettede papirer), ville han stå som nummer 1 til forfremmelse som trafikkontrollør. Jeg kan ikke i hovedet huske, hvornår trafikkontrollørstillingerne blev indført. Svar på det spørgsmål kan du sikkert finde i bogen "Guldsnore på sporet". I gamle dage foregik forfremmelser næsten udelukkende efter anciennitet - springavancementer hørte til sjældenhederne og udløste næsten uden undtagelse "ballade". Trafikkontrollørstillingen var - husket efter hukommelsen - oprettet til at være souschef for stationsforstanderen på store stationer. Senere blev der tale om overtrafikkontrollørstillinger.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Avatar

Frithjof Siegfred Kruuse Johannesen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/8 2018, 09:09 (2094 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Granskningen og resultaterne heraf kommer drypvis:

Din far var i oktober 1943 overassistent i Fredericia og altså ikke overtrafikassistent. Men det er uden betydning. Sidstnævnte stillingsbetegnelse blev først indført senere. Han blev udnævnt til overassistent 1. april 1936. Hvor han blev udnævnt til overassistent vides p. t. ikke - men det har sandsynligvis været i Fredericia.

Kilde: De danske Statsbaners Tjenestemænd og Aspiranter, 1944, oplysninger pr. oktober 1943.

Avatar

Frithjof Siegfred Kruuse Johannesen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/8 2018, 09:21 (2094 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I oktober 1943 var din far overassistent og var placeret i 7. Lønningsklasse I.

Anciennitetslisten for 7. Lønningsklasse I omfattede 78 stationsforstandere, 11 godsekspeditører og 461 overassistenter (heraf de, der havde ansættelse som Trafikkontrollør II) - ialt 550 stillinger. Din far var nummer 217 i anciennitetsrækken.

Kilde: De danske Statsbaners Tjenestemænd og Aspiranter, 1944, oplysninger pr. oktober 1943.

Avatar

Frithjof Siegfred Kruuse Johannesen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/8 2018, 09:38 (2094 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

"Endvidere er nedennævnte Trafikassistenter fra 1-4-36 efter Ansøgning forfremmet til Overassistenter (min. Ans.):

(.....)
F. S. K. Johannesen, Hobro, i Fredericia,
(...)"

Vi kan altså konstatere, at din far blev forfremmet til overassistent i Fredericia 1. april 1936.

Udtrykket "(min. Ans.)" betyder, at din far blev udnævnt af ministeren og ikke af kongen.

Kilde: De danske Statsbaner Personalia, 18. april 1936

Avatar

Frithjof Siegfred Kruuse Johannesen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/8 2018, 10:12 (2094 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

"Forflyttede efter Ansøgning.

(.....)
Overassistenterne (.....) F. S. K. Johannesen, Fredericia-Taastrup (.....) (1-6-44).
(.....)"

Kilde: Vingehjulet, 1. Aargang, Nr. 16, 24. Maj 1944, side 140.

Avatar

Frithjof Siegfred Kruuse Johannesen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/8 2018, 10:22 (2094 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

"Opslag af ledige Stillinger.

(.....)

5 Stillinger som Overassistent ved (.....) Taastrup (.....) Til Stillingen i Taastrup er knyttet Lejebolig; Leje 52 kr. maanedlig. Boligen bliver ledig fra det Tidspunkt, da den nuværende Beboer flytter (.....)."

Det er formentlig denne stilling, din far søgte og fik.

Kilde: Vingehjulet, 1. Aargang, Nr. 14., 25. April 1944, side 120.

Avatar

Frithjof Siegfred Kruuse Johannesen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/8 2018, 10:37 (2094 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Har netop set Georgs glimrende indlæg.

Du får alligevel lige anciennitetsrækken ultimo november 1949 gengivet i de danske statsbaners tjenestemænd 1950:

"6. lønningsklasse I (23 fuldmægtige, 64 stationsforstandere, 21 godsekspeditører, 240 trafikkontrolører). [dengang var der kun eet "l" i kontrollør]

(.....)

291. J o h a n n e s e n F S K, f 18-4-91, elev 1-12-08, ass 1-5-16, overass Fredericia 1-4-36, Taastrup 1-6-44, trafikktl s st 1-7-48

(.....)"

Din far var altså nr. 291 i anciennitetsrækken og vi kan se, at han blev trafikkontrollør 1. juli 1948.

Avatar

Frithjof Siegfred Kruuse Johannesen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/8 2018, 10:53 (2094 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

"Forfremmede efter Ansøgning.

Til Trafikkontrolør: Overtrafikassistent F. S. K. Johannesen, Taastrup, sst. (kgl. Udn. fra 1-7-48).

(.....)"

Her kom så den kongelige udnævnelse.

Man kan filosofere over, om der var tale om et springavancement.

Kilde: Vingehjulet, 5. Aargang, Nr. 20, 25. Juli 1948, side 170.

Avatar

Frithjof Siegfred Kruuse Johannesen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/8 2018, 11:30 (2094 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

"Opslag af ledige Stillinger.

(.....)

11 Stillinger som Trafikkontrollør ved (.....) Taastrup (.....)"

Kilde: Vingehjulet, 5. Aargang Nr. 10, 25. Februar 1948, side 83.

Det må være denne stilling, din far søgte og fik.

Avatar

Frithjof Siegfred Kruuse Johannesen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/8 2018, 11:55 (2094 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

"Afskediget efter ansøgning.

(.....)

Trafikkontrollør F S K Johannesen, Tå, på gr af alder i nåde og m pens (30-9-59).

(.....)"

Kilde: Vingehjulet, 16. årgang nr. 20, 25. juli 1959, side 227.

Avatar

Frithjof Siegfred Kruuse Johannesen - epilog

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 2/8 2018, 12:45 (2094 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 2/8 2018, 13:24

Kære Otto

Så nåede vi til vejs ende.

Vi blev lidt mere vidende; men spørgsmålene er stadig ubesvarende.

Hvorfor søgte din far fra Fredericia til Taastrup uden forfremmelse? Vi ved det ikke. Måske har Ove ret: Der var lejebolig forbundet med stillingen i Taastrup og lejeboliger hængte bestemt ikke på træerne dengang. Så hvis din far af private grunde gerne ville fra Fredericia til Københavnsområdet, var dette en måde at gøre det på samtidig med, at boligproblemet på Sjælland blev løst.

Din far var i efteråret 1943 nr. 217 på anciennitetslisten, så han var heldig, at han fik stillingen i Taastrup.

I oktober 1943 var Taastrup normeret med 1 stationsforstander, 2 overassistenter*), 4 assistenter og 5 portører.

De to overassistenter i Taastrup var født henholdsvis 22/7 1889 og 7. juli 1891 og var henholdsvis nr. 200 og 237 på anciennitetslisten.

Hvis nr. 200 forsvandt i foråret 1944 og det var hans stilling, din far fik, blev din far således den næstøverste på Taastrup station og kunne således måske være heldig at blive forfremmet samme sted, hvis man på et tidspunkt valgte at omklassificere/forfremme stationsforstanderens højrehånd.

Jeg har ikke styr på, hvornår man begyndte at udnævne "højrehænder" på stationer af Taastrups størrelse. Men hvis det tidsmæssigt faldt sammen med (eller der var udsigt til noget i den retning) din fars ansøgte forflyttelse til Taastrup, kan det vel ikke afvises, at han har "taget chancen". Men selv om han lokalt i Taastrup var ældste overassistent, var der ingen garanti for, at der ikke ville komme en anden overtrafikassistent med højere anciennitet end din far og søge den trafikkontrollørstilling, der kom i opslag i 1948. Med mindre der var indgået en aftale mellem Jernbaneforeningen og DSB om, at lokale "højrehænder" skulle have fortrinsret. Svar herpå kan måske findes i Guldsnore på sporet eller i Jernbaneforeningens medlemsblad Vor Stand. Men om din far i 1944 kunne gætte "så langt" (1948), ved jeg i sagens natur ikke.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

*)
[N A Andersen født 22. juli 1889 nr. 200 på a-listen
N L Stougaard født 7. juli 1891 nr. 237 på a-listen]

Kilde: De danske Statsbaners Tjenestemænd og Aspiranter 1944.

Avatar

Kontrollør - trafikkontrollør - stillingsoprettelse

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 3/8 2018, 08:38 (2093 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Trafikkontrollørstillingen var - husket efter hukommelsen - oprettet til at være souschef for stationsforstanderen på store stationer

Kontrollørstillingerne blev oprettet med tjenestemandsloven af 1919. I 1925 blev betegnelsen ændret til trafikkontrollør og man fik ret til at bære galla.

Kontrollør - trafikkontrollør - stillingsoprettelse

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 3/8 2018, 14:52 (2093 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Trafikkontrollørstillingen var - husket efter hukommelsen - oprettet til at være souschef for stationsforstanderen på store stationer

Kontrollørstillingerne blev oprettet med tjenestemandsloven af 1919. I 1925 blev betegnelsen ændret til trafikkontrollør og man fik ret til at bære galla.

------------------------------------

Et lille sidespring.

Som stationeret på København Gb, Toldpakhuset i Vasbygade (på DSB´sk) eller Distriktstoldkammer 6 (på Toldv.`sk) oplevede jeg, at toldkontrollørerne var "toldkontrolører" med kun eet "l", og det holdt de meget på.
Jeg har senere spurgt "Toldvæsenet", og fik dette svar:

"Det er en historisk titel, som ikke har været anvendt siden fusionen af Toldvæsenet og det statslige skattevæsen i 1990, så det har vi ikke forholdt os til. Men jeg ville da bestemt også stave det med to ll´er.!

Ja, ja, --sådan er der så meget ! ! ! (undtagen når man får sin løn :-) )

Erik V.
www.evp.dk

Avatar

Tjenesteforhold 1944

af Ove Nygaard, 2/8 2018, 11:46 (2094 dage siden) @ OttoJ

Min far var overtrafikassistent i Fredericia i 1944. Han havde netop bygget et hus derovre, men valgte alligevel at flytte til stationen i Taastrup.

Jeg troede, at dette skyldtes, at han kunne blive trafikkontrollør på Taastrup Station - altså en forfremmelse, men nu har min kone, der er slægtsforsker, fundet ud af, at han fortsat var overtrafikassistent i Taastrup i nogle år, inden han blev trafikkontrollør.

Dette undrer mig meget - især på grund af det nybyggede hus i Fredericia.

Er der nogen, der ved, hvorvidt man kunne få lovning på en sikker forfremmelse ved at flytte til en anden station?

Jeg er pensionist og ikke så skrap til alt dette forum-noget, så jeg vil allerhelst have, hvis nogen kunne ringe til mig på 4399-1905.

Et lille PS fra en "gammel banemand", som også en gang var "i ræset":
Mit gæt kunne være, at din far - på trods af det nybyggede hus i Fredericia - lod sig "lokke" af den sikkert billigere lejebolig, jf. den research som efterfølgende eksperter har udført, og har søgt til Københavns-området. Men det er selvfølgelig bare et gæt.

Bedste hilsener

Ove af Erritsø m. v.

Billige jernbane T-shirts

Kulturbaner
Kulturbaner

Jernbaner blev i forrige århundredes begyndelse anvendt som egnsudviklingsstøtte til udkantsdanmark. Lars Christensen fortæller i denne artikel om begrebet kulturbaner med eksempler fra bl.a. Grindsted og Alhedebanen på den jyske alhede.

Læs mere
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak