Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

MA lyntog til Helsingør (Generelt)

af sideshowjesper, 9/11 2018, 21:59 (1995 dage siden)

Hejsa

Er der nogen i dette forum der kan svare mig på


Hvornår begyndte Lyntoget at rende helt til Helsingør og hvorfor? (er med på at det er en slut 80´er ting, men exact? )
Var det alle 4 ?
Var der også afgang fra Helsingør, eller blev de bare brugt som lokaltog den ene vej ?
Nogle fotos ?

MA lyntog til Helsingør

af Leif Jørgensen, København Ø., 10/11 2018, 17:23 (1994 dage siden) @ sideshowjesper

Det var kun lyntoget Limfjorden, der udgik fra Helsingør om morgenen og endte der om aftenen. Det blev indført 5. december 1988 og fortsatte, indtil lyntogene blev indstillet i 1991. Der er et billede og lidt tekst om det i bogen Fra lyntog til Intercity.

Med venlige lyntog-hilsner
Leif Jørgensen

MA lyntog til Helsingør

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, Sverige, 11/11 2018, 12:36 (1993 dage siden) @ Leif Jørgensen

Hej

[image]

Lyntog Limfjorden forlader Rungsted Kyst mod syd 15. august 1990.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

MA lyntog til Helsingør (IC3)

af OLL, Ballerup, 11/11 2018, 16:22 (1993 dage siden) @ Lars Møller Jensen

Hej

[image]

Lyntog Limfjorden forlader Rungsted Kyst mod syd 15. august 1990.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Ligner nu mere IC3 sæt (MF) end det ligner litra MA ;-)

Mvh. Oliver

--
Oliver L. Løvgard
Stationsbetjent/Togklargører/LKF-A
Klargøringscenter Kastrup

MA lyntog til Helsingør (IC3)

af Leif Jørgensen, København Ø., 11/11 2018, 17:01 (1993 dage siden) @ OLL

Lyntogene blev kørt af IC3, fra de erstattede litra MA i januar 1990, og indtil lyntogene blev indstillet ved indførelsen af sommerkøreplanen i 1991.

Bemærk i øvrigt at toget består af tre sæt. Brugen af IC3 gav nemlig mulighed for at give Limfjorden en ekstra gren via Herning til Thisted det sidste års tid. Nordjyden fik en tilsvarende ekstra gren via Herning til Struer.

Med venlige IC3-hilsner
Leif Jørgensen

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak