Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

"Nordsjællandske Færger" - en rundtur (6 fotos) (Generelt)

af Niels Munch, 6/10 2011, 18:34 (4606 dage siden)

Kære alle,

"Gamle Ole" skrev nylig: "Jo også interesseret i skibe/færger" i f.m. sine rundrejseplaner i Nordsjælland.

Det inspirerede mig til at foretage en virtuel rundrejse med de "Nordsjællandske Færger" - vel at mærke: De indenlandske!

Vi starter i Hundested:

[image]
M/F KORSHAGE ankommer, Hundested Havn 21.08.1983 (nm).

Nå, men for at legitimere dette indlæg må jeg hellere straks vise et jernbanefoto:

[image]
GDS-HFHJ Ym-Ys på Hundested Havn, 05.06.1979 (nm).

... er det mon færgens styrehus, vi ser i baggrunden? Bemærk, at Y-toget er i original bemaling, d.v.s. før, det fik det "norsk-ungarske" logo påsat efter direktørskiftet i 1988 (om forladelse til min gode ven og kollega Niels - jeg kunne ikke dy mig).

Nå, lad os smutte over til Sølager:

[image]
M/F COLUMBUS i Sølager, 06.08.1981 (nm).

Lige som Middelhavs-færgerne har "Columbus" selv sine færgeklapper med. Færgen bringer os til Kulhuse i Horns Herred, hvorfra vi sætter kurs mod Hammer Bakke:

[image]
Kabelfærgen KAREN af Orø, Hammer Bakke 11.06.1984 (nm).

... som bringer os til Orø i Isefjorden. Videre går det til Holbæk med:

[image]
M/F OURØ af Orø i Holbæk Havn, 05.04.1983 (nm).

Og så går turen op gennem Odsherred - med besøg på alle OHJs stationer; men det er en ganske anden historie. Endelig nås Rørvig og færgen tilbage til Hundested:

[image]
M/F SKANSEHAGE i Hundested Havn, 21.08.1983 (nm).

Ja, jeg ved godt, at ingen af færgerne var jernbanefærger; men alligevel kunne billederne måske vække lidt interesse her midt i "gumpetunge godstog" og "Sølvgades salg"?

For færgernes levnedsløb: Klik på de indbyggede links i billedteksterne!

Bedste hilsener
Niels

"Nordsjællandske Færger" - en rundtur (6 fotos)

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 6/10 2011, 19:26 (4606 dage siden) @ Niels Munch

Lidt mere om ovennævnte -ikke-virtuelle rejse kan ses på:

http://evp.dk/index.php?page=fire-farger-pa-isefjorden

Turen tager 12 timer fra afgang i Ballerup til ankomst i Ballerup (ca. 13 timer fra/til København H, -- i begge tilfælde over Frederikssund) og ved brug af "apostlenes heste", hvor der ikke er tog og bus.

Denne tur kan absolut anbefales i godt vejr. Man skal gå over Orø, men midtvejs over øen møder man både kirken og kroen. Kirken var desværre lukket, da jeg kom forbi, men kroen var åben. De serverede udmærket kaffe og lagkage, så det er ikke nødvendigt "at lægge depoter" ud inden turen.

Desværre er den gamle "OURØ" nu erstattet af en nyere færge. Ikke så interessant som den gamle, men sejlturen på Isefjorden er stadig lige flot.

Prøv den. På den beskrevne befordringsmåde, er billetpriserne for turen absolut rimelige.

Erik V. Pedersen
(eller for jyderne: http://evp.dk/index.php?page=tre-farger-pa-limfjorden)

"Nordsjællandske Færger" - en rundtur (6 fotos)

af Aleman, 6/10 2011, 20:44 (4606 dage siden) @ Niels Munch

Kære Niels Munch.

For en gammel 'Rørvig-landligger' er det skønt at gense Kors- og Skansehage samt Hundested Havn - med Lynetter, selvom det var helt andre tog, der kørte dengang, vi rejste til Rørvig fra Svanemøllen. Jeg har ganske svage mindelser om Kuhlmann-vognene med potteplanter, selvom jeg ikke anede dengang, hvad disse vogne hed.

[image]

Her er så en Lynette set fra havnesiden - det var den 19. maj 1995, og bemærkelsesværdig er den avancerede sporstopper...(jo, det var ironisk ment!). Mon den gik i dag?

Venlig hilsen,

Aleman

"Nordsjællandske Færger" - en rundtur (6 fotos)

af Kim3390, Frederiksværk, 7/10 2011, 01:34 (4606 dage siden) @ Niels Munch

Det skal siges at der er ny færge på vej til Rørvig-Hundested overfarten (nybygning), så den gode Skansehage har nok ikke voldsomt langt tid tilbage på overfarten.

"Nordsjællandske Færger" - en rundtur (6 fotos)

af mhv_vsvt, Holbæk / Rørvig, 7/10 2011, 06:34 (4606 dage siden) @ Kim3390

- Nej fra Foråret så bliver det en nybygning også Nakkehage der kommer til at sejle mellem Rørvig og Hundested, og henover vinteren skal Nakkehage have sat andet iland-kørsels anlæg på i begge ender og der bliver bygget helt nye færgelejer i både Hundested og Rørvig.

--
Mhv_vsvt alias Michael Hvidberg
Daglig pendler med bus/tog
Absolut amatørfotograf

"Nordsjællandske Færger" - en rundtur (6 fotos)

af gamle ole, 7/10 2011, 12:36 (4605 dage siden) @ Niels Munch

ja den særlige småfærgekultur er ikke uvæsentlig, med eller uden jernbane.

Ole

"Nordsjællandske Færger" - en rundtur (6 fotos)

af Kenneth Verting, Helsingør, 29/11 2011, 09:17 (4552 dage siden) @ Niels Munch

Jeg har engang været på skovtur med en gammel fhv. HT-bus (vogn 695) hvor vi skulle med Sølagerfærgen. Færgemanden bad mig om at stille bussen på skrå,for så kunne han lige få plads til en personbil ved mit højre baghjul. Det var en sjov oplevelse. Og så gav han bolsjer til alle i bussen.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak