Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Kreaturførende persontog (Generelt)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 10/12 2011, 17:12 (4523 dage siden)

Prøv lige at tænke lidt over ovenstående begreb.....luk eventuelt øjnene.....et eller andet sted dukker der for mit indre blik et billede op af et damptog fremført af et par kreaturer i amerikansk tegneserie-lokomotivfører-outfit og fyrbøder-ditto:-).

Et andet sted dukker begrebet "kreaturvogne" om Bn-vognene på Sjælland "syngende på sidste vers" op. (Var det Brian Mikkelsen, der opfandt begrebet eller.....?)

Faktum er, at begrebet "kreaturførende persontog" var et velkendt begreb allerede i 1910. Klik på billederne for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
[image]
[image]
[image]
Meddelelser fra Generaldirektionen. M. 39. 27. april 1910. Klik på billederne for højere opløsning. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen.

Kreaturførende persontog

af gamle ole, 10/12 2011, 18:10 (4523 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Som boende på Falster og benyttende Sydbanen, kan man måske tilføje MR-togene.
Nu skulle den nuværende særplan der udløber 10. afløst af en ny særplan hvoe Rygters Bureau udsiger at der nu kører MR-tog fra Nykøbing til ? ad Lille Nord?
Hidtil har det bestået af to-vognstog med kreaturer mellem Vordingborg og Nykøbing.
Muh!

Hilsen Ole

Kreaturførende persontog

af qwerty, 10/12 2011, 18:45 (4523 dage siden) @ gamle ole

Som boende på Falster og benyttende Sydbanen, kan man måske tilføje MR-togene.
Nu skulle den nuværende særplan der udløber 10. afløst af en ny særplan hvoe Rygters Bureau udsiger at der nu kører MR-tog fra Nykøbing til ? ad Lille Nord?
Hidtil har det bestået af to-vognstog med kreaturer mellem Vordingborg og Nykøbing.
Muh!

Hilsen Ole

Til Roskilde ad Lillesyd

Kreaturførende persontog

af Jensen @, Fredericia, 11/12 2011, 00:08 (4523 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Prøv lige at tænke lidt over ovenstående begreb.....luk eventuelt øjnene.....et eller andet sted dukker der for mit indre blik et billede op af et damptog fremført af et par kreaturer i amerikansk tegneserie-lokomotivfører-outfit og fyrbøder-ditto:-).

Et andet sted dukker begrebet "kreaturvogne" om Bn-vognene på Sjælland "syngende på sidste vers" op. (Var det Brian Mikkelsen, der opfandt begrebet eller.....?)

Kim Christensen havde på et tidspunkt en billedside, hvor man kunne se indlæsning af kreaturer i rejsegodsrummet på en MO med personførende tog, ved rampen i Skærbæk i 1980.

Jeg kan desværre ikke længere finde siden, men måske Kim kan hjælpe?

Mvh
Jens

Kreaturførende persontog

af Jens MO-Møller @, 11/12 2011, 00:18 (4523 dage siden) @ Jensen

Jeg mener også at have set et billede, som kunne tolkes i den retning, men det fremgik ikke tydeligt, om det var i en tilkoblet, godsvogn at kreaturet blev hensat. Ingen med en smule omløb i sit hoved, ville vel drømme om at hensætte klovkvæg i rejsegodsrummet i en MO-vogn; uanset hvilken type MO-vogn der er tale om. Alene den manglende mulighed for fortøjring samt det efterfølgende svineri af kvægets efterladenskaber, modbeviser kvægtransport. Mon ikke der blot har været tale om gennemgang gennem MO-vognen til een ved siden af holdende til transporten godkendt vogn?

Venlig hilsen

Jens Møller

Kreaturførende persontog

af KimC, 11/12 2011, 09:19 (4523 dage siden) @ Jens MO-Møller

Jeg mener også at have set et billede, som kunne tolkes i den retning, men det fremgik ikke tydeligt, om det var i en tilkoblet, godsvogn at kreaturet blev hensat. Ingen med en smule omløb i sit hoved, ville vel drømme om at hensætte klovkvæg i rejsegodsrummet i en MO-vogn; uanset hvilken type MO-vogn der er tale om. Alene den manglende mulighed for fortøjring samt det efterfølgende svineri af kvægets efterladenskaber, modbeviser kvægtransport. Mon ikke der blot har været tale om gennemgang gennem MO-vognen til een ved siden af holdende til transporten godkendt vogn?

Baggrunden var at toget fra Tønder skulle krydse et sydgående tog i Esbjerg. Dette var dog nedbrudt et sted på strækningen mellem Ribe og Skærbæk. Men man forventede at kunne få dette tog til at fortsætte for egen kraft i løbet af ca 20 minutter. Det medførte travlhed i Skærbæk, hvor "vi" havde ventet i spor 2. Toget blev rangeret ind i læssesporet, hvor der holdt 3 lukkede godsvogne, som man gik i gang med at læsse med kreaturer. Her vedhæfter jeg det oprindelige billed, samt et udsnit i højere opløsning, for at undgå at forumet autobeskærer.
Åbenbart var der ikke helt plads nok, og så læssede man to-tre kreaturer ind i godsrummet på Mo vognen. Jeg mener at det var Mo 1986, hvilket var den eneste Frichs 19-Mo jeg har oplevet i drift. Man har kunnet tøjre kreaturerne til vinduesgitrene i godsrummet.
Man skal forestille sig at dette var i starten af 1980'erne, inden Jernbanetilsynet og Trafikstyrelsen gik i koma og skubbede stort set alt godstransport over på vejen, for at højne jernbanesikkerheden. Reglerne blev fortolket meget lempeligt dengang, og Mo vognene havde alligevel kun kort tid tilbage. Desuden blev der strøet halm hos alle kreaturer. 1986 blev jo da også udrangeret kort tid efter, men fik et uplanlagt comeback på Lille Nord.
Bemærk i øvrigt at en af kreaturttrækkerne er iført brund DSB "Kaffe"uniform med grønpuldet kasket.
Da det sydgående tog - fremført af Mo 1873 - ankom, fik vi "udkørsel" fra læssesporet, hvilket vist heller ikke var helt reglementeret.

[image]

[image]

Kreaturførende persontog

af Christian Møller, 11/12 2011, 10:09 (4523 dage siden) @ KimC

a' pros pros Skærbæk Station: Jeg har een gang set en hvid godsvogn blive koblet på der - på det ordinære tog mod Tønder. MR/MRD + denne hvide godsvogn. Synet var åbentbart så usædvanligt at stationsforstanderen dér stod og grinede lidt da de trillede af mod Tønder. Kender intet til årsagen - eller evt indhold i godsvognen. Det var engang i 80'erne.
mvh
Chr

Kreaturførende persontog

af Jens MO-Møller @, 11/12 2011, 12:33 (4523 dage siden) @ KimC

Fantastisk billede og historie! Jeg har som barn oplevet brevduer, levende kyllinger og ditto hummere, døde fasaner og harer som rejsegods i pakrummet på MO-vogne, men denne her med levende kreaturer slår alle rekorder!

Venlig hilsen

Jens Møller

Kreaturførende persontog

af KimC, 11/12 2011, 17:53 (4522 dage siden) @ Jens MO-Møller

Fantastisk billede og historie! Jeg har som barn oplevet brevduer, levende kyllinger og ditto hummere, døde fasaner og harer som rejsegods i pakrummet på MO-vogne, men denne her med levende kreaturer slår alle rekorder!

Det her var ikke gået med en Lint. Hvis nogen kom med et læs kreaturer til stationen i Skærbæk i dag, og skulle have dem sendt med toget, ville der blive brug for det helt store beredskab til krisehjælp for diverse jernbanefuntionærer. Og jeg er lge ved at tro at Beredskabet skulle rykke ud til Trafikstyrelsens kontor i København, fremfor til Skærbæk station. Der skulle de sikkert bare bruge nogen lastbiler til kreaturerne.

Dengang var det jo ellers kotyme at vognladningsgods fra og med Skærbæk og sydover til Tønder skulle med godstoget via Tinglev til Padborg, for derfra at blive sendt videre, feks til Esbjerg, via Fredericia. Helt i DSB's ånd skulle kunden naturligvis betale for omvejen. Derfor tror jeg at man ude på stationerne gjorde hvad man kunne for at improvisere og sende vogne med persontogene hvor det var muligt, trods begrebet blandettog jo har været afskaffet længe.

Hvad der skete da dette tog kom til Esbjerg ved jeg ikke, for jeg stod af i Bramming.
Men jeg har oplevet at et tog sydfra der var ankommet med godsvogne bag på Mo'eren til Esbjerg (fra Tønder kørte de med styrevognen forrest) fik udkørsel videre mod nord, selv om vognene ikke var blevet hentet. Så måtte de tage udkørslen tilbage, og der kom en Mh'er cyklende, og bragede ind i toget, koble af, koble på, så cyklede Mh'eren af med vognene med et gevaldigt ryk så kreaturerne brølede, og da den var langt nok væk kunne persontoget afgå videre mod Varde.

ContecRail
Ringsted i snestorm
Ringsted i snestorm

Webmaster Tommy Nilsson var den 28. december 2001 i Ringsted midt i en snestorm. Det kom der denne fotoreportage ud af. Det lykkedes at holde kameraet nogenlunde fri for sne selv om sneen væltede ned.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak