Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Avatar

Et dobbelt vaskeægte billedgætteri (Billedegætterier)

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 29/2 2012, 12:46 (4457 dage siden)

Sven Türck (1897-1954) har også taget disse to billeder. Så vidt jeg kan vurdere, har han stået på en bro og først fotograferet i den ene retning. Derefter er han gået over til den anden side af broen og har fotograferet i den anden retning.

Jeg ved ikke, om disse to billeder har geografisk sammenhæng med det billede fra en enkeltsporet strækning, der vises i tråden "Et vaskeægte gættebillede".

Nedenstående billeder lugter lidt af Vestsjælland; men det er kun en fornemmelse.

Billederne kan ses i højopløsning ved at følge linkene.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Kilde: http://www.kb.dk/image_client_static/gallerypager/viewer/?src=online_master_arkiv_3/non...

[image]
Kilde: http://www.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object74158/da/#Page1

Et dobbelt vaskeægte billedgætteri

af L.H. Jensen, 29/2 2012, 12:52 (4457 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Sven Türck (1897-1954) har også taget disse to billeder. >
Nedenstående billeder lugter lidt af Vestsjælland; men det er kun en fornemmelse.


Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Kilde: http://www.kb.dk/image_client_static/gallerypager/viewer/?src=online_master_arkiv_3/non...

[image]
Kilde: http://www.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object74158/da/#Page1

På det nederste billede yderst til venstre en bygning, der umiskendeligt ligner et fængsel, endda et lidt større af slagsen. Vestre, Horsens og Nyborg kan umiddelbart udelukkes, så der er nærmest kun Vridsløse tilbage ...

Men der ser godt nok noget landligt ud :-)

vh
LHJ

Et dobbelt vaskeægte billedgætteri

af Claus Nielsen @, 29/2 2012, 12:56 (4457 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas
Jeg synes, at bygningen i nederste billedes venstre side ligner Vridsløselille Statsfængsel. På det øverste billede kunne kirketårnet til højre for banen være Taastrup Nykirke. Det kunne placere fotostedet til strækningen mellem de nuværende stationer Albertslund og Taastrup på Købehavn-Roskilde.

Om der så tidligt har været en viadukt på det sted - ja, det ved jeg desværre ikke.

Mvh

Claus

Et dobbelt vaskeægte billedgætteri

af Niels Munch, 29/2 2012, 13:30 (4457 dage siden) @ Claus Nielsen

Om der så tidligt har været en viadukt på det sted - ja, det ved jeg desværre ikke.

Det kunne passe med viadukten for Vridsløsevej. Nykirke og vandtårn i Taastrup til den ene side, og fængslet til den anden.

M.v.h.
Niels

Avatar

Et dobbelt vaskeægte billedgætteri

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 29/2 2012, 14:15 (4457 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Hmmmmm.........hvis man forstørrer det øverste billede, kommer det til at se således ud.

Til højre ses afstandsmærke 1.200 meter, afstandsmærke 800 meter + fremskudt signal, osv. osv.

Til venstre ses? Hvis det er et U-signal står det godtnok langt ude!

Hvis det er et manuelt mellembloksignal, er der sikkert også et for den modsatte retning og mon ikke det er klods op af den bro, fotografen står på?

Så spørgsmålet er: Har der været en manuel mellemblokpost på det sted, vi er ved at spore os ind på?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Avatar

Et dobbelt vaskeægte billedgætteri

af Henrik Thomsen ⌂, Holte, 29/2 2012, 16:04 (4457 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Der er vist ingen tvivl om at billederne er tager fra en bro, der ifølge Kortals luftbilleder fra 1954, lå en smule øst (ca 250m) for det sted hvor Vridsløsevej idag er ført under banen.

Hilsen
Henrik

--
[image]

Et dobbelt vaskeægte billedgætteri

af Carsten, 29/2 2012, 16:11 (4457 dage siden) @ Henrik Thomsen

Tåstrup/Vridsløse ubetinget. På billedet der er taget mod vest ses tydeligt vandtårnet på Gasværksvej og boligblokkene på Parkvej i Tåstrup.

Med venlig hilsen

Carsten

Et dobbelt vaskeægte billedgætteri

af Holger Sørensen, Hedehusene, 1/3 2012, 10:44 (4456 dage siden) @ Carsten

Helt klart mellem Taastrup og Hedehusene med Vridsløse statsfængsel langt i baggrunden i baggrunden. Der lå en mellemblokpost der hed Kraghave, placering hvor udtrækket fra containerterminalen idag ender, og hvor der står en mindesten for likviderede frihedskæmpere (2. verdenskrig). Der var en også en vejbro i nærheden som jeg også har stået på og taget nogle enkelte billeder fra da jeg boede i Taastrup i 1960'erne, som kan bringes når de bliver fundet frem og scannet.

Konklusion:

De første billeder er helt klart fra en nu nedreven vejbro i Høje Taastrup landsby og med statsfængslet i baggrunden, men jeg vender tilbage når jeg får studeret billederne lidt nøjere, det med Taastrup Nykirke forvirrer mig lidt med dens placering.

Hilsen fra Holger i Hedehusene:-) ;-) :-)

Et dobbelt vaskeægte billedgætteri

af Niels Munch, 1/3 2012, 14:48 (4456 dage siden) @ Holger Sørensen

Se f.eks.: http://kmswww3.kms.dk/kortpaanettet/index.htm?map=dkfor vælg "Målebordsblade 1928-1940" og skriv "Albertslund" som adresse. Tag turen mod Taastrup v.hj.a. pilene og se viadukten lige syd for Vridsløselille, og i Taastrup Nykirke nord for og Vandtårnet (ved Gasværket) syd for banen. Det passer da meget godt?

I øvrigt er Nykirke opført 1907 og vandtårnet i 1908.

M.v.h.
Niels

Et dobbelt vaskeægte billedgætteri

af Holger Sørensen, Hedehusene, 1/3 2012, 15:02 (4456 dage siden) @ Niels Munch

Efter at have gået armgang i billederne var det forkert det jeg skrev tidligere - jeg skal mere østpå nærmere bestemt til en overførsel der var lokaliseret syd for Vridsløselille landsby (det er dér hvor der i dag er en underføring lige vest for Albertslundbebyggelsen og lige øst for Kongshøjparken (Vejleådalen).
Og så stemmer det med afstanden til Statsfængslet, 1200 meter afstandsmærket er til Vridsløselille mellemblokpost, og mod vest er det Taastrup Nykirke m.m.

Hilsen fra Holger i Hedehusene:-) ;-) :-)

Et dobbelt vaskeægte billedgætteri

af Svend, 1/3 2012, 18:07 (4456 dage siden) @ Holger Sørensen
redigeret af Svend, 1/3 2012, 18:26

Nu har vi fået slået fast, at billedet er taget fra en forlængst nedrevet bro mellem Vridsløselille (Albertslund) og Taastrup.

Næste spørgsmål: På billedet der er taget i retning mod Taastrup, ser vi et armsignal for sporet mod København (sporet til venstre). Dette signal står 800 meter efter stationsgrænsen (som er indkørselssignalet til Taastrup) altså på fri bane. Var der en mellemblokpost mellem Taastrup og Vridsløselille? Thomas har spurgt om det samme længere oppe i tråden.

--
Svend

Et dobbelt vaskeægte billedgætteri

af John, 1/3 2012, 20:51 (4456 dage siden) @ Svend

Reglement for lokale signaler Sjælland-Falster 1911:
Afsnittet "Fortegnelse over statsbanernes linieblokanlæg":
l. Vigerslev-Roskilde
.....
Glostrup station
Posten ved Albertslund, St 230
Taastrup station
Posten ved Kraghave, St 338
Hedehusene station
Posten ved Marbjergvejen, St 446
Roskilde station

Et dobbelt vaskeægte billedgætteri

af Svend, 2/3 2012, 21:10 (4455 dage siden) @ John

Den kender jeg ikke, men til gengæld har jeg på Jernbanemuseet engang købt "BESKRIVELSE AF OG BESTEMMELSER OM DE DANSKE STATSBANERS STATIONS OG- STRÆKNINGSSIKRINGSANLÆG" formedelst 150 kr (alle pengene værd) og denne lille bog giver samme oplysninger. Men det bliver vi jo ikke meget klogere af ;-)

--
Svend

Et dobbelt vaskeægte billedgætteri

af Holger Sørensen, Hedehusene, 5/3 2012, 10:09 (4452 dage siden) @ Svend

Jeg tror dette armsignal i sporet mod København har været en slags
"mellembloksignal" eller "udkørselssignal" i Taastrup (det er det der bl.a. senere hed stationsblok for udkørsel og så længere ude et egentlig udkørselssignal).
For at fremme toggangen har det så været muligt at give udkørsel i Taastrup i første omgang ud til dette armsignal, underforstået selvfølgelig hvis der ikke var tog på dette stykke, og ellers når dette signal var passeret og sat på stop.
Når så forankørende tog havde passeret Vridsløselille mellemblokpost og der var deblokeret, kunne dette armsignal vise en kørtilladelse betjent fra Taastrup, og
i første omgang til mellemblokposten i Vridsløselille osv. osv.
Deblokering ville i alle tilfælde gives til dette fra Taastrup betjente ekstra armsignal, således at ved mindre toggang kunne både Taastrups U-signal og dette armsignal sættes samtidig.
Det er kun et gæt; har aldrig læst noget om det.
Bemærk i øvrigt at der ikke er nogen blokpasser-hytte ved dette armsignal, så det må have været fjernbetjent på én eller anden måde.

Hilsen fra Holger i Hedehusene:-) ;-) :-)

Et dobbelt vaskeægte billedgætteri

af Holger Sørensen, Hedehusene, 5/3 2012, 17:24 (4452 dage siden) @ Holger Sørensen

Længdeprofil fra ca 1900.

Hilsen fra Holger i Hedehusene:-) ;-) :-)

[image]

Et dobbelt vaskeægte billedgætteri- signaler i Taastrup

af Svend, 8/3 2012, 23:26 (4449 dage siden) @ Holger Sørensen

Det er meget godt gættet! Sagen er nu undersøgt og det viser sig, at man i forbindelse med etableringen af nyt elektromekanisk sikrigsanlæg i Taastrup i 1940 (fabrikat VES) ud over de egentlige udkørselssignaler (km 17,236 og 18,410) i begge køreretninger etablerede liniebloksignaler som armsignaler (km 16,000 og 19,450) betjent fra Taastrup station. Ud over dette var stationen forsynet med TU-signaler som daglyssignaler for de fem togvejsspor 0, 1, 2, 3 og 4 samt dværgsignaler ved de to U-signaler, der kunne vise hhv "Forbikørsel forbudt", "Forsigtig forbikørsel" og "Forbikørsel tilladt" alt efter U-signalets stilling.

Hele arrangementet for at kunne forbedre togfølgen på Vestbanen gennem Taastrup.

--
Svend

Et dobbelt vaskeægte billedgætteri- signaler i Taastrup

af re20000, 8/3 2012, 23:31 (4449 dage siden) @ Svend

det viser sig, at man i forbindelse med etableringen af nyt sikrigsanlæg i Taastrup i 1940 (fabrikat VES) ud over de egentlige udkørselssignaler i begge køreretninger (km 17,236 og 18,410) etablerede liniebloksignaler som armsignaler (km 16,000 og 19,450) betjent fra Taastrup station.

Så var man da også fri for alt det ringeri i forb med af- og tilbagemelding...

Nold

Et dobbelt vaskeægte billedgætteri - signaler i Taastrup

af Svend, 8/3 2012, 23:35 (4449 dage siden) @ re20000

Af- og tilbagemelding var man gået bort fra på den strækning mange, mange år tidligere. Der var manuel linieblok med mellemblokposter fra/til Glostrup og fra/til Hedehusene. Men ringning har der været rigelig af: Linieringning (meldeklokker) på strækningen og vækkermeldinger fra/til mellemblokposterne.

--
Svend

Signaler i Taastrup: "Stationsblok" - flere oplysninger

af Svend, 16/3 2012, 19:50 (4441 dage siden) @ Svend

Vi er måske helt derude hvor de fleste er stået af, men alligevel vil jeg komme med en opdatering på dette - for enkelte - meget interessante og specielle emne:

Mellem Taastrup og Glostrup og mellem Taastrup og Hedehusene fik man etableret et ekstra blokafsnit (på en strækning med manuel linjeblok) ved at etablere bloksignaler som - helt specielt - ikke blev betjent af en blokpasser på stedet, men fra Tåstrup station.

Udkørselssignalerne i Taastrup var i afhængighed af den automatiske blok (fra U-signal til bloksignal) således, at signalet kun kunne vise ”kør,” hvis sporisolationen var ubesat.

Bloksignalerne var navngivet:
Bloksignal Taastrup øst mod Vridsløselille
og
Bloksignal Taastrup Vest mod Kraghave

Såvel U- som bloksignaler blev betjent fra centralapparatet i Taastrup og I-, U- og bloksignaler var armsignaler. Bloksignaler havde 2-begrebs fremskudt signal, daglyssignal. Bloksignalerne var i afhængighed af den manuelle linieblok.

--
Svend

Signaler i Taastrup: "Stationsblok" - flere oplysninger

af re20000, 17/3 2012, 00:09 (4441 dage siden) @ Svend

Spændende læsning og egentlig en snedig måde at løse et problem på.

Nold

Et dobbelt vaskeægte billedgætteri

af Ekaeli007, 6/3 2012, 00:04 (4452 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

et lille sidespring, men jeg tænker tilbage på tiden inden 1960 Jeg var på cykeltur fra København Vesterbro med min far og vi spiste frokost herude, og nød togtrafikken og der var marker til begge sider, S-banen kørte kun til Glostrup, og man følte vi var på landet, idag er der bebyggelse og asfalt og godt nok også nogle dejlige grønne områder med frisk luft, det var man ikke forvænt med i København, godt nok ikke så mange biler dengang, men i fyringssæsonen, masser af koksrøg eller røg fra petroleumsovne, idag skal man helt her til Gadstrup for at opleve det samme som dengang ved Hedehusene - Vridsløselille, en anden gang vi var ved Brøndbyøster, gule sennepsmarker til den ene side og huse til den anden, nå men jeg husker det fordi der var nogen pressefotografer jeg tror det var tante berlingeren der skulle fotografere et tog til en artikel, jeg sagde til de mænd jeg var vist ikke engang 10 år, hvis i venter lidt så kommer der et lyntog, de sagde tak for oplysningen, og et par dage efter var der et billede af lyntoget passere Brøndbyøster, jeg var stolt over at det var min ide og de ventede på det lyntog et af de gamle 3 eller 4 vogns lyntog. I vore dage havde de nok skyndt sig at tage et billede og videre med det samme.

Med venlig hilsen

Bent Jensen
Gadstrup

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak